Anmeldelse

Hjemkundskab

Alle tiders bolcher

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Helle Beisheim

72 sider, 198 kroner

Forlaget Klematis, telefon 8651 1101

Spejderhagl, Kongen af Danmark, dameskrå, flødetabletter og rustne søm. Ingen er i tvivl, det handler om bolcher!

Bogen fortæller, hvordan man kan lave bolcher hjemme på køkkenbordet. Ved at følge tekst og billeder er det let at lave både ensfarvede, stribede, blomstermønstrede og fyldte bolcher!

Bogens flotte opsætning, det glittede papir og de utrolig skønne farvefotos virker dragende og igangsættende. Men efter flere gode forsøg står det mig klart; det at være bolchekoger er et gammelt håndværk.

Forfatteren opfordrer til at eksperimentere med tingene. Hvilket netop er brugbart i undervisningen, projektorienteret såvel som natur/teknik. Og kun i et arbejdsfællesskab med voksne eller store, ansvarsbevidste elever, da faremomenterne er store.

Vi bliver mere og mere opmærksomme på tilsætningsstoffer både i mad og slik. Opskrifterne er følgelig alle baseret på naturlige farve- og smagsstoffer. Sidst i bogen findes et afsnit, der udelukkende handler om fremstilling af sukkerfri bolcher.

Jeg er sikker på, at mange skoler prøver projekt 'Den søde tand', og hertil vil den pædagogisk opbyggede bog være glimrende.

Birgit Østergaard