En bølge af råd

Stadig flere regeringer opretter overordnede organer, der skal hjælpe os forlæns ind i den globale økonomi

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jørgen Rosted kan ikke erindre, at nogen dansk statsminister har lagt så megen personlig prestige i et projekt, som Anders Fogh Rasmussen har lagt i Globaliseringsrådet.

Rosted, der er cand.polit., var departementschef i Erhvervsministeriet i 1990erne, i 70erne og 80erne var han i Finansministeriet. Siden 2002 har han været udviklingsdirektør i Fora, som er Erhvervs- og Økonomiministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse.

Hvorfor nedsætter regeringen et globaliseringsråd lige nu?

»Det er en bølge, der går over den vestlige verden. I land efter land sætter statsministeren sig i spidsen for det her, for at det kan gå hurtigt nok, og den bølge har også ramt Danmark. Det begyndte i Finland og de angelsaksiske lande, Holland fulgte efter for et års tid siden og Tyskland for et halvt år siden«.

Det handler om den nye økonomi på det globale marked, som åbnede sig på en ny måde, da Sovjet-imperiet brød definitivt sammen i 1991, og åbnede sig endnu mere med internettet få år senere.

En ny måde at tænke på

»Vi skal have en ny erkendelse og omstillingsparathed, og for at det går hurtigt nok, at vi erkender, hvad udfordringerne er, sætter statsministeren sig i spidsen for det, så det får opmærksomhed. Det er nemlig ikke det hele, man kan lovgive om. Meget af det er, at universiteterne skal bruge deres budgetter på en anden måde, og at erhvervslivet spiller sammen med det offentlige på en ny måde. Det er det, der skal formidles af sådan en form for samarbejde, som rådet er«, siger Jørgen Rosted.

Det kan også blive sværere for Socialdemokraterne at kaste grus i maskinen i Folketinget, hvis LO først har nikket i Globaliseringsrådet?

»Jeg tror overhovedet ikke, det er dér, problemet ligger. Det er Dansk Folkeparti, der ikke vil være med. Det er Dansk Folkeparti, der blokerer den her politik, og så er det Venstres og De Konservatives egne folk. Det er der, det træge er. Du kan jo se, at de går imod, hver eneste gang dele af regeringen vil bruge penge på forskning og udvikling. De vil hellere bruge pengene på de gamle, på hospitaler, på plejehjem og alt det der«.

»Der er en årsag til, at væksten står næsten stille i Centraleuropa, og det er det her. Der er ikke nogen opmærksomhed på de globale udfordringer i Central-europa. Der foregår ikke de investeringer og den ændring af samfundet, som er nødvendig, og der er kræfter i Danmark, der er en del af den centraleuropæiske laden stå til, og det er det, der skal gøres op med. Og man kan jo ikke sige, at det er Socialdemokraterne, der repræsenterer dét i Danmark, heller ikke under den forrige leder og den forrige leder igen«.

Prøver regeringsledelsen med rådet at hægte Dansk Folkeparti af og så skabe muligheder for en alliance med Socialdemokraterne og De Radikale?

»Det kan man ikke forestille sig. Manøvren er, at det skal være sværere for Dansk Folkeparti at blokere for investeringer i fremtiden. Jo flere erhvervsledere og vidensfolk, der siger, at det er den vej, vi må gå, jo sværere bliver det for Dansk Folkeparti at nedlægge veto«.

»Det er dér, stopklodsen er i Danmark, som den er i mange europæiske lande: At det er en aldrende befolkning, en meget indadvendt befolkning, en skræmt befolkning, og det gør, at det er svært at skabe forandringerne«.

Finland blev presset ud i nytænkning

Mere åbne samfund som USA, Canada og Australien har nemmere ved at forandre sig, mener Jørgen Rosted.

Finland blev presset ud i nytænkning i begyndelsen af 90erne, da landet mistede en stor del af sit eksportmarked, da Sovjetunionen brød sammen med tårnhøj arbejdsløshed til følge.

»De mægtigste mænd i riget« satte sig sammen for at finde frem til en strategi, der kunne redde landets økonomi. Forskning, uddannelse, innovation blev slagordene. Mobiltelefoner til det globale marked blev en stor finsk eksportvare, før havde det været gummistøvler til den sovjetiske hær.

»De dannede et råd med repræsentanter fra erhvervsliv, vidensinstitutioner og arbejdsmarkedets parter og med statsministeren for bordenden. Her havde de egentlige selvstændige drøftelser, uafhængigt af hvad alle ministerierne sagde og gjorde. Statsministeren lagde dér sin egen linje, som ministerierne så skulle følge. Det var det første eksempel i Europa på sådan et overordnet organ«.

Om metoden virker i et demokrati som det danske, må tiden vise, siger udviklingsdirektøren. Han håber det.

»Det afgørende er, om det bliver et organ, der får lov til at arbejde på den måde, statsministeren har lagt op til. Eller om det bliver, som sådan noget plejer at blive at de papirer, der bliver lagt ind, er nogle, der er gennemtygget af alle ministerierne, inden at folk sidder og snakker om dem i rådet«.

»Hvis det sker, så kan det blive til intet. Det kan jo også være, at statsministeren selv skriver strategien og så bliver enig med rådet om den«.

Som i den finske model?

»Ja, i den finske model er der et uafhængigt sekretariat, der betjener statsministeren på den måde, han ønsker, og så får ministerierne at vide: Det her er den vej, I skal gå. Og hvert år skal de så rapportere til statsministeren, om det går på den måde, som han har udstukket retningslinjerne for om de har taget de nødvendig initiativer for at realisere de mål, der er blevet sat op i rådet«.

»Det er en lang vej at gå i forhold til det, vi er vant til i Danmark, men om man kommer til at gå den vej, det må fremtiden jo vise«, siger Jørgen Rosted.

jvolsen@dlf.org

Det er Dansk Folkeparti, der blokerer den her politik. De vil hellere bruge pengene på de gamle, på hospitaler, på plejehjem og alt det der
Powered by Labrador CMS