Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Knæk læsekoden i børnehaveklassen

Det danske sprog er ikke lydret, derfor er det ekstra vigtigt at lære bogstavernes lyde før bogstavnavnet. Det giver læselyst og gode resultater

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En af New Zealands metoder Reading Recovery er taget i brug flere steder for at sikre, at danske børn fremover lærer at læse. Det er prisværdigt, at der bruges resurser på noget, der virker. Og det er fint at lade sig inspirere af andre.

Men samtidig undrer jeg mig indimellem over alle de læsemetoder og systemer, vi har indført fra andre lande med andre kulturer og andre sprog. Det er tydeligt for enhver, at dansk er et af de sværeste sprog at lære, da det ikke er lydret, og der findes gode danske læsemetoder, der blandt andet koncentrerer sig om det svære danske lydsystem, og som bør undersøges for deres effektive resultater. En af disse metoder udtænkt og udviklet af tidligere talehørepædagog i Lyngby-Taarbæk Kommune Jørgen Nygaard Markussen kan få børnene i børnehaveklassen til at knække koden på en måde, der giver dem mod til at gå videre med læsningen i 1. klasse, og som har vist sig på længere sigt at give gode resultater.

Metoden går i al sin enkelhed ud på, at bogstavernes lyde er vigtige at lære før bogstavnavnet. Når barnet lærer, at et bogstav for eksempel hedder »L«, så lyder det som »æl«, mens lyden siger »lll ...«. Jørgen Markussen opdagede som talehørepædagog, at børn lærer lydene hurtigere, når de bruger fagter. Derfor har han opfundet et håndtegn til hver konsonant; »lll ...« viser man med en strakt hånd, der føres opad nøjagtig som tungen gør bag fortænderne, når lyden siges. Barnet »føler« lyden med kroppen. Denne idé er genial, da børn ofte af sig selv sætter fagter på for eksempel børnesange de kan næsten ikke lade være, for sangen bliver sjovere af det.

Konsonanterne er opdelt i et »lydhus«. Et tredimensionalt, hvidt paphus med grønne skodder for vinduerne. At lydene er opdelt i familier: fortungefamilien, læbefamilien og så videre alt efter hvilken del af munden man bruger til at udtale lyden er det samme som i andre metoder.

Men at de lyde, der ligner hinanden og dog er forskellige (B plus P og G plus K) bliver til »kærester«, er specielt for lydhuset og en god reminder for barnet. Kærester ligner hinanden og er dog forskellige. Den ene part er måske mere udadvendt puster udad mens den anden holder sig mere tilbage. For eksempel lyden »bbb«: den bliver på læberne, mens kæresten »ppp« puster lyden ud over læberne. Men de ligner hinanden.

Børnene oplever, at »bbb« er en boble, som den strakte hånd mærker på læberne, og »ppp« puster den strakte hånd ned. Det er en underholdende og indsigtsfuld måde at lære bogstavlyde på.

Vokalerne har ikke håndtegn. Til gengæld kan de mundaflæses og synges på forskellige melodier efter deres egen remse.

Bogstavlydene indlæres i begyndelsen af børnehaveklassen. Førstelyden i sol er sss sidstelyden er lll, og vokalen er i midten. Når børnene ved, hvor lydene bor i huset, sættes lydene sammen. Det vil sige, at børnene for eksempel finder et lys i klassen, og de skal så lytte sig frem til hver lyd i ordet lys. Hænderne flyver rundt i luften, og lydene sprutter ud af munden: Pludselig er »lys« skrevet i luften ved hjælp af håndtegn.

Senere bliver de lukkede vinduer i lydhuset åbnet, og der bor det trykte bogstav. Herefter skriver børnene bogstaverne for de lærte lyde. Det, vi skrev i luften, er nu et skrevet ord på tavlen. Børnenes jubel over at opdage, at man kan bruge bogstaver til noget fornuftigt, er ret kontant. Opdagelsen af at have »knækket en kode« giver dem lyst til at prøve sig frem med alle de ord, de møder på deres vej.

Vi skal ikke til at have mere undervisning i børnehaveklassen. Der skal stadig være plads til spontane aktiviteter og masser af leg på forskellige måder. Så meget desto bedre er det, at lydhuset består af legeprægede aktiviteter.

Men hvis børnene allerede i børnehaveklassen opdager, hvad bogstaver skal bruges til, så er det vel indlysende rigtigt at bruge tid på det i stedet for bare at repetere bogstavnavnene, som mange gør i dag? Muligvis fordi det er sådan man, gør i New Zealand.

Læs mere på www.lydhuset.dk

Powered by Labrador CMS