Debat

Kronologien i historiefaget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skrift og tale har museumschef Keld Grinder-Hansen fremsat det synspunkt, at de unge mennesker er historieløse, og at det først og fremmest skyldes, at »historieundervisningen i de sidste ti år har forladt kronologien som fagets rygrad« (Folkeskolen nummer 19). Derfor må midlet for at redde faget være »genindførelsen af kronologien som fagets rygrad«.

Som værende med i udformningen af faghæftet »Historie 1995« føler jeg stor trang til at vejlede Grinder-Hansen om den rette forståelse af hæftet på dette punkt: kronologien.

Ved udarbejdelsen indgik der tre forståelser af kronologibegrebet. Den første kunne man kalde »den klassetrinsfikserede kronologi«: Historieundervisning begynder i 3. klasse med oldtiden og slutter i 8./9. klasse med nutiden. Den kronologiforståelse er forladt i »Historie 1995«. Af to grunde. For det første fordi den ville være i modstrid med hovedintentionen i faghæftet: »For at udvikle elevernes historiebevidsthed skal indholdet knyttes til elevernes virkelighedsopfattelse og livsforståelse i nutiden«. Ikke alle emner og temaer egner sig lige godt til det. For det andet ville det være usædvanligt, at eleverne skulle kunne se nogen sammenhæng mellem det, de lærer i 8. klasse, og det, de lærte i 3. klasse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Den anden kronologifor-ståelse kalder jeg »den forandringsorienterede kronologi«. Den er i faghæftet især hjemlet i følgende sætning: »Der skal være en geografisk og kronologisk spredning af de valgte emner/temaer og problemstillinger, og de skal altid sættes ind i en bredere historisk sammenhæng«. »En bredere historisk sammenhæng« betyder både en strukturel sammenhæng samspillet mellem de forskellige sider af menneskenes liv og livsvilkår og en kronologisk sammenhæng. Hvis der arbejdes med landboreformerne, skal tiden før reformerne inddrages, så det kan undersøges, hvorfor de kom, og tiden efter reformerne, så det kan drøftes, hvilke virkninger de fik i 1800-tallet. I øvrigt understreger faghæftet, at der skal lægges særlig vægt på den del af historien, som »har væsentlig betydning for ændringer i menneskers levevilkår og dagligliv«.

Den tredje kronologiforståelse er den såkaldte »relative kronologi«, som er grundigt beskrevet i faghæftet. Den går i korthed ud på, at alle personer, begivenheder og forhold, som eleverne beskæftiger sig med, sættes på plads ved hjælp af billeder, tal, korte tekster, symboler og lignende på klassens tidstavle. I skoleforløbet vokser der flere og flere eksempler frem på tavlen, og det giver rige muligheder for klassesamtaler om begreberne »før«, »efter« og »samtidig med«.

Tilsammen giver den forandringsrelaterede og den relative kronologi rige muligheder for at udvikle historisk sammenhængsforståelse og overblik, som folkeskoleloven stadig væk kræver det. I hvert fald så langt tiden og elevernes alder gør det muligt. Og under alle omstændigheder bedre end Grinder-Hansens kryptiske »kronologiske rygrad« eller »skelet«, som han kaldte det i »Skolebænken« i april.

Powered by Labrador CMS