Anmeldelse

TOP MAPS - Danmark, Europa, Verden

Digitale skolekort til undervisningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det digitale skolekort er nu en realitet og indeholder mange muligheder i undervisningen. Nordisk Korthandel har nu udgivet en cd-rom, hvor alle skolekort nu kan hentes frem på computeren og bruges af læreren og eleverne i en række forskellige sammenhænge. En naturlig udvikling, der giver eleverne i folkeskolen optimale muligheder for at arbejde med geografiske momenter og i denne sammenhæng med nye og opdaterede kort.

Materialet indeholder en lang række af kort fra Danmark, Europa og resten af verden, som er ganske nemme at navigere i på cd-rommen, således at man hurtigt kan skabe sig et geografisk overblik. Zoom-funktionen gør, at man hurtigt og nemt kan orientere sig i det landområde, man er interesseret i.

Ud over de normale skolekort har materialet en række regionskort, satellitkort og konturkort, der er yderst brugbare i geografiundervisningen.

Alle kortene kan også bruges til overhead- og videoprojektor og kan printes ud til papirbrug. Cd-rommen sælges med et treårigt abonnement og husk at systemkravet er Windows 2000 eller XP.

"TOP MAPS" kan helt klart anbefales til folkeskolen, ikke kun til brug i geografiundervisningen, men bestemt også i mange andre af skolens fag. Det er et fint og godt materiale, det er nemt at arbejde med, og et materiale, som giver elever i skolen nye kort, hvilket må være helt grundlæggende i hverdagen.