Selskabet for Dansk Skolehistorie har afsluttet et mangeårigt undersøgelses- og skriveprojekt om læreruddannelsens historie og status i Danmark. Historien er ført helt op til 2000-tallets Centre for Videregående Uddannelser og læreruddannelsens placering her.

Det nu afsluttede projekt omfatter i alt tre bøger, hvoraf den første udkom helt tilbage i 1991. Nu er der i foråret 2005 lukket og slukket med denne omfattende og velskrevne antologiBogen består af fem hoveddele, som er kronologisk fremadskridende fra 1700-tallets slutning. Afsættet er her, fordi Blaagaard Seminarium som landets første tog seminarister ind allerede i 1791 inden vi faktisk havde fået den første seminarielov. Bogens forskellige bidrag forsøger i et historisk perspektiv tilsammen at svare på, hvad en god læreruddannelse egentlig er, og vi kommer på interessant vis langt ud over selve uddannelsernes struktur og indhold. Tingene forankres i samfundsudviklingen generelt.Ud over selve historien leverer bogen ganske fine oversigter over 1990ernes samlede lovgivning på seminarieområdet, faglitteraturen i samme periode og en total opgørelse over dimittender fra 1793 til 2003. Det er nogle af landets fremmeste skolehistorikere, der skriver; blandt andre Ingrid Markussen, Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Petersen, og skal man i forbindelse med for eksempel en diplomuddannelse beskæftige sig med læreruddannelsens historie i Danmark, er denne bog helt uomgængelig.