Det går fremad på læsefronten:

Der er bred enighed om indsatsen for at gøre gruppen af svage læsere meget mindre. Eller rettere: Der er enighed om, at alle elever skal sikres den bedst mulige læseundervisning.

Efterhånden spirer der også en erkendelse frem om, at læseindsatsen ikke udelukkende hører til i dansktimerne i de små klasser. Der skal fokus på læsning hele vejen op gennem skoleforløbet og i mange fag.

Forståelsen for at skolen og forældrene er fælles om ansvaret for læseprojektet er stigende.

Ligesom den kendsgerning, at der skal andet og mere til end en høj score i en læsetest for at kunne få en uddannelse, også er ved at få en plads i debatten. Sidste uge udkom rapporten »Fire år efter grundskolen«. Den viser, hvor de unge fra Pisa 2000-undersøgelsen er som 19-årige, og peger på to forhold: Unge, der læser godt og oplever sig selv som fagligt dygtige, klarer sig bedst. Det er banalt men også basalt.

Bertel Haarder er heldigvis positivt optaget af problemstillingen. Men det kniber desværre med ministerens vilje til at tale nuanceret om udfordringerne. Og det er nødvendigt, at alle parter er præcise, så det store, fælles projekt kan lykkes.

I Pisa-rapporterne skriver man om svage læsere på og under »niveau 1« (mens de bedste læsere placeres på »niveau 5«). Den slags neutrale udtryk var der ikke politisk smæk i, så mens Ulla Tørnæs var undervisningsminister, fandt ministeriet på at omtale Pisa-undersøgelsernes svage læsere som »funktionelle analfabeter«, et udtryk, der slet ikke bruges i rapporterne. Begrebet forplumrede i den grad debatten, og endnu værre: det stemplede en gruppe svage unge på helt forkert grundlag. Men det generede tilsyneladende ikke Tørnæs og Haarder synligt, da forskere senere kritiserede udtrykket.

I det nyeste nummer af Undervisningsministeriets tidsskift, »Uddannelse«, bruger han det dog ikke mere. Intervieweren taler om de »17 procent, der har læsebesvær, når de er færdige med folkeskolen«. Hos Haarder bliver det til, at det »ikke nytter noget, hvis op mod hver femte ikke får andet end en almindelig folkeskoleuddannelse«.

Det er jo helt rigtigt. Men ministeren forplumrer stadig debatten. Der skal vist meget god vilje til hos en matematikcensor for at acceptere, at »op mod hver femte« er lig med 17 procent, og i en Pisa-test ville svaret helt givet være forkert. Dertil kommer, at Undervisningsministeriets officielle tal for den uddannelsesmæssige restgruppe er 13 procent. Og faktisk viser sidste uges Pisa-opfølgning, at hver femte på læseniveau 1 og hver tiende på niveauet under har gennemført en ungdomsuddannelse. Det ville klæde ministeren og fremme en saglig debat hvis de begreber og tal, der anvendes, blev noget mere præcise.

-th