Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Den rummelige skole – også for lærere

Når der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt at kunne beholde og udnytte de lærerresurser, vi besidder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jobannonce:

Kan du svare ja til følgende: fagligt velfunderet, it-superbruger, engageret, entertainer, en ildsjæl, der kan holde hovedet koldt i pressede situationer, overblik, god til at organisere, kreativ, fleksibel (en del aftenmøder kan forventes), så er du lige den, vi mangler til jobbet som lærer. Energikilden, der driver denne supermand/kvinde Duracell, der bare bliver ved og ved og ved og ...

Ovennævnte kvalifikationer er blot et fåtal af de krav, der stilles til lærere i dagens folkeskole, når de skal undervise vores børn, og vi forventer intet mindre af lærerne end ovennævnte, for vores børn har krav på det bedste.

Folkeskolen har mange mål, den skal opfylde faglig indlæring, demokratiforståelse og så videre. Et af skolens ypperste mål er at lære børn om rummelighed og tolerance. De skal opdrages til sociale individer, der kan indgå i et større fællesskab. Det er et mål, som ikke opnås i ret mange andre sammenhænge, da skolen er en af de sidste kulturbærende institutioner.

Jeg mener, at der er et dilemma i de to ovennævnte forhold. På den ene side skal børn acceptere, at der er forskel på mennesker, og at vi er gode til noget forskelligt. På den anden side må deres lærere ikke besidde nogen brist i deres karakter/skæve eksistenser eller evner, og dette skal gøre sig gældende hele arbejdslivet.

Lærere ved, at det er hårdt arbejde at have 25 konfrontationstimer om ugen, hvor 20-25 elever forventer input, respons, hjælp. Enhver, der ikke er lærer, men som har holdt foredrag, ved, hvor meget energi man bruger i den situation, så man kan levere varen.

Heldigvis tilegner man sig rutine i at magte den intensive arbejdssituation, men der vil være perioder i ens lærerliv, hvor det kan være svært at have overskud.

Konsekvensen bliver, at unge, gode lærere forlader folkeskolen. Lærere brænder ud og bliver sygemeldt med langvarige depressioner, fordi det er meget belastende ikke at magte sin undervisning. Det skader også elevernes faglige indlæring med efterfølgende forældreklager på mit skrivebord. Ældre lærere føler sig presset til at gå på efterløn, før de ønsker det eller økonomisk set bør.

Vi har altså et problem som ledere og som skole. Normal praksis er at fyre folk, der ikke kan opfylde deres jobfunktion, men som nævnt kunne der være opnået mange gode undervisningstimer for den unge lærer, hvis han havde fået tid til at finde sine ben. Den ældre lærer kunne måske også stadig have noget at bidrage med i kraft af sin erfaring det famøse grå guld, vi altid taler om, men som vi alligevel ikke vil beholde på arbejdsmarkedet.

Folkeskolen er en organisation med en meget flad struktur. Få personer udgør ledelsen, og resten udgør det fagprofessionelle korps lærerne. En struktur, der ikke er særlig hensigtsmæssig, når ansatte burde omplaceres i andre arbejdsfunktioner i en periode.

I en årrække har man aflastet lærernes konfrontation med den store elevgruppe, ved at de udfyldte støtteordninger som støttelærere, specialundervisning og bibliotekarer.

Problemet er, at disse jobfunktioner i stigende omfang kræver de ypperste lærere med det ultimative overskud og derfor ikke er optimale at udnytte til »skånejob«.

I en fremtid, hvor der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt at kunne beholde og udnytte de lærerresurser, vi besidder. Vi skal undgå, at lærere kommer i den ydmygende situation, det er at stå i en klasse og ikke magte situationen. Løsningen kunne være, at der tænkes i helhed mellem skoler, kommuner og fagforeninger og dermed skabes et alternativ til fyring.

Når vi gerne vil lære vores børn tolerance og rummelighed, gøres det bedst via vores måde at handle på. Vi skal som institution vise rummelighed såvel for elever som for lærere.

Kan vi finde en måde at skabe plads til de skæve lærere uden at gå på kompromis med at ville give vores børn det bedste? Måske er de skæve lærere de bedste for de skæve elever?

Powered by Labrador CMS