Portefølje. Logbog. Læsetest. Staveprøver. Samtaler med elever og forældre. Vurderingsark. Tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige opgaver.

Lærere evaluerer på livet løs. Alligevel kan de ikke læne sig tilbage i stolen bag katederet. De skal evaluere mere systematisk, så de lærer af hinandens erfaringer, og det bliver synligt, at de følger med i, hvad eleverne får ud af undervisningen.

At det kan være svært at få øje på, at der allerede bliver evalueret, gav skoleleder Claus Hjortdal fra Øster Jølby Skole på Mors et eksempel på, da KL og DLF i sidste uge holdt den første af fire konferencer om evaluering i Rebild Bakker.

»Vores forvaltningschef bad os beskrive vores arbejde med evaluering. Skolernes resultater var stort set ens. For fire år siden havde vi et fælles læseprojekt, der indeholdt anbefalinger om evaluering. Dem følger alle skoler i kommunen stadig. Men det var forvaltningschefen ikke klar over. Vi bliver ikke synlige af, at lærer a og lærer b evaluerer hver for sig«, sagde Claus Hjortdal.

»Det er faktisk branding, vi taler om«, supplerede lærer Ole Rasmussen fra Saltum Centralskole. »Vi kan bruge evaluering til at vise, hvad vi kan til at sætte lyd og duft på skolen«.

Hvordan det kan lade sig gøre, havde skoleleder Jens Laurids Pedersen fra Havbakkeskolen i Hadsund et bud på.

»Lærerne fortæller i forvejen forældrene om deres årsplaner. Hvis de også viser, hvad eleverne har fået ud af den seneste årsplan, vil forældrene sige: Hold da op. Så lidt skal der til. Og så kan vi ellers samle det hele sammen og sende det til kommunalbestyrelsen«.

Indgår i planlægningen

Kravet om evaluering har stået i folkeskoleloven siden 1993. Med Klare Mål og nu Fælles Mål har lærerne også noget at evaluere på.

»En forudsætning for vellykket evaluering er, at lærerne forholder sig til de opstillede mål, at de varierer måden at evaluere på, og at de gør formerne kendte og tydelige. Vi dansklærere har altid evalueret. Vi kan slet ikke lade være, men vi gemmer det hele i baghovedet. Derfor er vi så deforme«, sagde Birgitte Therkildsen og slog sig i nakken.

Hun er fagkonsulent i dansk i Undervisningsministeriet, og som hun ser det, er folkeskolen godt på vej mod en evalueringskultur.

»Det afgørende er, at evaluering bliver en integreret del, når undervisningen planlægges. Vi har været slemme til kun at tænke i aktiviteter og ikke så meget i formål, når vi har udarbejdet årsplaner. Men når vi tager i teatret, skal vi vide, hvad eleverne skal have ud af det, så vi kan evaluere på det«, sagde Birgitte Therkildsen, der underviser tre dage om ugen.

På den anden side må kravet om evaluering ikke fylde så meget, at lærerne tilrettelægger undervisningen efter det.

»I dansk har vi tre vigtige områder: Det talte sprog, det skrevne sprog og sprog, litteratur og kommunikation. Medierne skriver kun om, at eleverne skal lære at læse og skrive, men vi redder ikke landet ved at teste i læsning. Eleverne skal også forstå det, de læser, og den evne udvikles gennem arbejdet med litteratur. Det skal lærerne planlægge efter«, opfordrede Birgitte Therkildsen.

Lærere bør se eleven både som et objekt og som et subjekt. Når eleven er et objekt, dokumenterer læreren, hvad eleven kan, gennem læsetest, måling af læsehastighed, staveprøver og ved at iagttage, hvordan eleven arbejder. Som subjekt inddrager læreren eleven og får hende til at reflektere over, hvordan hun kommer videre. Her kommer logbog, portefølje og samtalen ind i billedet.

»Især porteføljen har stor værdi, fordi den viser, at elevens arbejde betyder noget. Til gengæld er samtalen flygtig. Lærere vil tale om alt muligt til skole-hjemsamtalen, så bagefter spørger forældrene hinanden: Hvad talte vi egentlig om? Det er bedre at sætte fokus på et område og prioritere et andet næste gang«, sagde Birgitte Therkildsen.

Evaluering kræver fagteam

Specialkonsulent Per Møller Janniche fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, efterlyste mere skriftlighed.

»Det er rigtig godt med samtaler, men det bliver endnu bedre, hvis de bliver fastholdt på skrift. Både når læreren skal tale med eleven, og når han skal tale med forældrene og skolelederen«.

En anden måde at gøre evaluering synlig på er, at skolerne udarbejder en plan for, hvordan de for eksempel tester elevernes tilegnelse af skriftsproget. Så ved forældrene, at alle elever kommer igennem det samme, og at skolen griber ind og hjælper elever, der klarer sig dårligt.

Det er et stort problem, at teamarbejdet er blevet så helligt, at mange skoler nedprioriterer fagteamene, pointerede Birgitte Therkildsen.

»Dansklærerne er nødt til at have et forum, hvor de kan udveksle erfaringer og drøfte evaluering, vaner og vilkår for undervisningen. Man kan ikke skabe evalueringskultur, uden at lærerne har et sted at drøfte fælles holdninger til faget«.

KL brugte konferencen i Rebild Bakker til at slå et slag for Chicago-modellen Walk Through, som man har oversat til Rundgang. Tanken er, at skolelederen hyppigt skal ud i klasseværelserne for at se, om eleverne er optaget af undervisningen, hvilken undervisningspraksis læreren har valgt, og om noget hæmmer eller fremmer læringsmiljøet.

Hvert besøg skal blot vare to-tre minutter, men efter en halv snes gange har skolelederen dannet sig så godt et indtryk af undervisningen, at han kan få læreren til at tænke over sin praksis og udvikle den.

Frygt for kontrol

Forslaget blev modtaget med en vis skepsis af blandt andre Gitte Ravn, tillidsrepræsentant på Toftegårdsskolen i Brønderslev.

»Hvis skolelederen kommer ind i min klasse i tre minutter, vil det have den samme snert af kontrol, som når jeg kigger en elev over skulderen«.

Men noget må gøres, mente lærer Ole Rasmussen fra Saltum Centralskole.

»Hvis alting skal være, som det plejer, når vi ikke længere end til at sige, at vi altid har evalueret. Vi bliver nødt til at prøve noget nyt«.

Deltagerne svævede hele tiden uden om de konkrete eksempler på vellykket evaluering.

»Det er et godt billede på, hvad vi har brug for at arbejde med. Vi skal lære at dokumentere vores arbejde, så det fremmer trivslen på skolen frem for at virke som kontrol«, konkluderede afdelingsleder Jakob Ryttersgaard fra Aabybro Skole.

Nøgleordene hedder tillid, nysgerrighed og vilje til forandring, sagde Per Møller Janniche fra Eva.

»Lærere skal turde tale om deres undervisning uden at være bange for at blive slået i hovedet, og de skal give hinanden lov til at eksperimentere med forskellige evalueringsmetoder. Samtidig skal skolerne dyrke de lærere, der er gode til at evaluere, og lade dem gå foran«.

folkeskolen@dlf.org