Boykot og oprør

Lærere har nægtet at rette, skoleledere har nægtet at taste og elever nægtet at gennemføre nationale prøver

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ekspertrapporterne om de første nationale prøver i Norge sidste år advarede mod at offentliggøre testresultaterne. Det var de simpelthen ikke gode nok til. Alligevel kunne man den 18. januar i år læse hver enkelt skoles gennemsnitsresultat på det officielle netsted Skoleporten. Allerede dagen efter offentliggjorde det første medie en rangliste over Norges »bedste« og »dårligste« skoler. Offentliggørelsen vakte så stor vrede blandt de norske elever, at Elevorganisasjonen varslede boykot, og efter dens egne oplysninger var der 18.000 10.-klasse-elever (svarer til dansk 9. klasse), der boykottede årets første to nationale prøver, som fandt sted en uge efter offentliggørelsen, og flere gange i løbet af foråret har anonyme i protest lagt prøveopgaverne ud på nettet aftenen før prøven.

Lærernes fagforening, Utdanningsforbundet, har haft stor forståelse for elevernes aktioner, men har både i offentligheden og blandt medlemmerne fremstået som tilhænger af de nationale prøver.

Læring og udvikling

»Vi havde en situation, hvor Stortinget mere eller mindre bevidst vedtog, at vi skulle have et nationalt vurderingssystem«, fortæller formand for Utdanningsforbundet, Helga Hjetland.

»Og det har jo betydet, at undervisningsminister Kristin Clemet lige siden har kunnet møde os og vore protester med, at dette er en enstemmig stortingsvedtagelse«.

»Diskussionen i forbundet var fredelig. Vi var som udgangspunkt enige i, at vi måtte have et nationalt vurderingssystem, men det skulle være et system, som førte til læring og udvikling«, siger Helga Hjetland og understreger, at Utdanningsforbundet hele tiden har været modstander af, at skolernes testresultater blev offentliggjort på skoleniveau. Forbundet ønsker, at man offentliggør et nationalt gennemsnitsresultat, som lærerne ude på skolerne kan sammenligne med.

»Sammenligning er ikke nødvendigvis negativt. Det at sammenligne elevpræstationer kan give et øget fokus på, at her er vi simpelthen ikke dygtige nok på vores skole, her må vi øge trykket. Vi har jo parallelt med de nationale prøver fået resultaterne fra Pisa- og Timms-undersøgelserne, og der har Danmark og Norge vel gjort det omtrent lige dårligt. Så vi erkender, at vi er nødt til at have større fokus på faglighed, læring og kundskaber«, siger Helga Hjetland.

Rangliste-bacillen

»Vi ser jo den mekanisme, som går i gang, når man er blevet stemplet i den lokale avis. Journalisterne forsimpler det at have dårlige matematikresultater til at drive en dårlig skole. Og det skaber en situation, hvor specielt skoleledere, tror jeg, bliver bidt af rangliste-bacillen«.

I februar meldte Utdanningsforbundet ud, at på de skoler, hvor der ikke var en aftale om, hvordan lærernes merarbejde ville blive kompenseret, blev prøverne ikke rettet.

Mens dette forårs sidste nationale prøver løb af stablen, var der debat i Stortinget på foranledning af Sosialistisk Venstreparti, som krævede prøverne stoppet. Det blev de ikke. Men Stortinget vedtog blandt andet at flytte 10.-klasse-prøven fra foråret til efteråret, så lærerne kan nå at bruge resultaterne, før eleverne forlader skolen.

Helga Hjetland har haft møde med foreningens amtsformænd om, hvordan Utdanningsforbundet skal arbejde videre i forhold til prøverne, som har skabt så stor frustration blandt medlemmerne. Blandt kravene bliver en anden form, når det gælder prøverne på 4. trin, som svarer til 3. klasse i Danmark.

»Niårige er ikke skabt til at sidde stille i to timer og gennemføre en test«.

Har du et råd til Danmarks Lærerforening om, hvordan man skal forholde sig til nationale test?

»Jeg læste jo i Folkeskolen, at Anders Bondo kalder dette en værdikamp om skolen, og det tror jeg, han har ret i. Jeg håber, han kan stå fast i den storm«, siger Helga Hjetland.

kravn@dlf.org

Niårige er ikke skabt til at sidde stille i to timer og gennemføre en test
Powered by Labrador CMS