0   222

De en smedje bygge vil ...

Fem skoletrætte elever har bygget murene til en smedje. Formålet er i første omgang at styrke deres selvopfattelse

»Det er dejligt at have noget at være stolt af«, siger René Jensen med et genert smil og henviser til de mure, der knejser i værkstedsgården på Bavnebakkeskolen i Støvring syd for Aalborg. Murene danner rammen om en 30 kvadratmeter stor smedje. Huset skal blive stående og benyttes i skolens praktiske undervisning i blandt andet værkstedsfag, natur/teknik, fysik og historie (bronzestøbning).

»Jeg er ikke ret god til matematik og dansk og er ikke vant til at få ros. Det får jeg nu, og det er dejligt«, smiler René Jensen. Han lægger ikke skjul på, at han plejer at være godt træt af at gå i skole.

Artiklen fortsætter under banneret

»Men nu ved jeg, at jeg skal tage mig lidt mere sammen i matematik, hvis jeg vil være murer«, erkender han.

15-årige René Jensen går i 8. klasse og er én af fem elever fra skolens overbygning, der sammen med to instruktører og fem skolepratikelever fra Aalborg Tekniske Skole har udført murerarbejdet. René havde ønsket værkstedsfag som valgfag, men tabte i lodtrækningen. I stedet har han været med i byggeprojektet. Før hans gruppe gik i gang, støbte en anden gruppe elever fundamentet til bygningen, og andre kaster sig ud i tømrerarbejdet.

Fra 10. klasse deltager Jonas Krabbe Luther på 17 år. Han kom til skolen i 6. klasse og var allerede dengang træt af bøger og klasselokaler.

»Det har været fedt at være med til at bygge noget op fra bunden, at se resultatet og vide, at det stadig står der om ti år«, fortæller Jonas Krabbe Luther. Han har inden projektet været i ekstra praktik hos en af de lokale smede og glæder sig til at komme i gang med sin uddannelse, når han forlader 10. klasse.

Eleverne kommer videre

Projektet tog sin begyndelse i 1981, da skolen lancerede landets første erhvervsklasse for skoletrætte elever. Siden er det gået slag i slag, og i 1999 kunne man indvie en ny værkstedsfløj. Seneste initiativ er Værkstedsgården, som smedjen skal være en del af.

»Undervisningen skal jo ikke tage sit udgangspunkt i skolens faciliteter, men i elevernes behov. Vi forsøger at give de 20 procent, der normalt forlader skolen uden at få en uddannelse, et anderledes tilbud«, fortæller skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen. Han understreger, at 80 procent af de elever, der gennem tiden har gået i værkstedsklasserne, har fået enten fast arbejde eller en uddannelse, når de har forladt erhvervsklassen.

Leder af klassen Torben Switzer er sammen med værkstedslærer og speciallærer i blandt andet matematik, Peter Hornstrup, tovholder på projektet. De er enige om, at det vigtigste formål er at styrke elevernes selvtillid.

»Ros er den bedste gødning for motivationen. Eleverne oplever, at de kan noget. Det gør dem motiverede for at lære noget mere«, erklærer Torben Switzer. Han får mange tilbagemeldinger fra forældre, der oplever deres børn på en helt anden måde, når de arbejder i værkstederne.

»Hjerneforskerne beskriver jo netop, at evnen til boglig indlæring hænger sammen med motorikken i højre hånds fingerspidser, så hjælper det jo ikke at give de bogligt svage elever endnu tykkere bøger«, siger han og henviser blandt andre til Ann-Elisabeth Knudsens »Pæne piger og dumme drenge«.

Selv om heller ikke alt arbejde på værkstederne er spændende, oplever Torben Switzer, at eleverne er motiverede.

»Indimellem er man jo nødt til at læse en brugsanvisning for at kunne lave noget, men det er en helt anden læringssituation, fordi eleverne kan se meningen med at læse. Jeg vil påstå, at de på værkstederne lærer at lære, og det kan de bringe med til de teoretiske fag«, siger han. Peter Hornstrup supplerer: »Jeg har elever i matematik i 7. klasse, der er ret trætte af bøger. Men når de i værkstedstimerne har produceret noget, som bagefter skal bruges på skolen som eksempelvis borde og stole til skolegården er de mere modtagelige for undervisning. De kan bedre forstå, hvad de skal bruge matematikken til«.

Men det er ikke kun faciliteterne og de praktiske fag, der hjælper eleverne.

»Det er klart, at vores engagement også smitter af på eleverne. Og det kan vi jo kun bevare, fordi vi får mulighed for sådan noget som dette«, siger Torben Swit-zer og henviser til smedjen.

Skolen har planer om at indgå i et videncenter i samarbejde med Aalborg Seminarium med henblik på at dokumentere effekten af skolens arbejde med værkstedsfag og erhvervsklasse.

folkeskolen@dlf.org

Bavnebakkeskolen

www.bavnebakkeskolen.dk

560 elever og et årligt budget på 25 millioner kroner.

Sponsorpolitik:

Skolen har sammen med skolebestyrelsen vedtaget en politik om sponsorstøtte. Skolen må ikke sige ja til modydelser, men har en meget åben holdning til samarbejdet med det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i området.

Økonomi:

Skolen har i 2005 budgetteret med 20.000 kroner til projektet, men alle øvrige udgifter dækkes af støtte, som skolen allerede har fået lovning på dels fra det lokale erhvervsliv, dels fra Industriens Udviklingsfond. Der er ikke givet nogen form for offentlig støtte. Skolen har kontraktstyring.

Specielle tilbud:

Erhvervsklasser: Skoletrætte elever fra 8.-10. klasse i kommunen. Eleverne går i skole om formiddagen og er i erhvervspraktik om eftermiddagen.

Værkstedsfag: Valgfag i 8. og 9. klasse og linjefag i 10. klasse. Desuden torsdagsværksted for skoletrætte elever i 6.- 8. klasse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet