Debat

Globaliseringen

udfordringer for folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er vanskeligt at spå om fremtiden, men nogle af globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen kan vi formentlig tage for givet. Den teknologiske udvikling vil fortsætte, udviklingen vil ligeledes foregå med stadig større hast, og vi vil blive stillet over for stadig flere og mere komplekse muligheder og valg. Internationaliseringen af kultur, handel og uddannelse vil øges, og Danmark vil også fremover være et multietnisk samfund. Hvilke udfordringer stiller det folkeskolen over for?

Den aktuelle anledning til at tage fat i emnet er, at statsminister Anders Fogh Rasmussen for nylig nedsatte Globaliseringsrådet. Da folkeskolen bliver et af rådets centrale temaer, skrev jeg til medlemmerne af Globaliseringsrådet i sidste uge for at give dem min vurdering af udfordringerne.

Og jeg skrev, at folkeskolen har et godt udgangspunkt for at ruste børnene til fremtidens globalisering. Vi skal give eleverne en fælles referenceramme sammen med en forståelse af, at kulturen er og altid har været under konstant udvikling ikke mindst på baggrund af inspiration og påvirkning fra andre kulturer. Globaliseringen og internationaliseringen åbner i den forbindelse enestående muligheder såvel for samfundet som helhed som for den enkelte. Vi skal sikre, at vi er parate til at udnytte de muligheder.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det hyperkomplekse samfund, der er en af konsekvenserne af globaliseringen, øger risikoen for, at store dele af de kommende generationer fralægger sig det fælles ansvar. I folkeskolen skal vi derfor sikre, at eleverne opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle, og vi skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hvis vi vil fastholde og udvikle vores demokratiske tradition i en fortsat mere globaliseret verden, er der derfor al mulig grund til at have øget fokus på denne del af folkeskolens vigtige samfundsopgave.

Der er en klar risiko for, at globaliseringen giver nye spændende udfordringer forbeholdt en del af befolkningen, mens en anden del føler, at de betaler prisen. Vi må allerede i folkeskolen gøre, hvad vi kan for at undgå denne opdeling. Det må være en ambition for samfundet på vegne af den enkelte borger, men det vil samtidig være afgørende for, om vi kan fastholde samfundets sammenhængskraft. Talen om den negative sociale arv får en ny dimension med perspektivet af et samfund bestående af et egentligt a- og b-hold.

Jo det er også vigtigt, at danske unge er fagligt dygtige, men fokuserer vi ensidigt på det, vil folkeskolen ikke løfte sin opgave i forhold til globaliseringens udfordringer.

Anders Bondo Christensen er formand for DLF

Powered by Labrador CMS