Eva flytter ind i skolen

CVUerne satser fremover massivt på at klæde lærere på til systematisk evaluering, men det bliver knap nok synligt i kursuskatalogerne. I stedet rykker de ud på skoler og tager direkte fat i lærernes undervisning. Det styrker både den enkelte lærer og hele skolens evalueringskultur

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vibeke Blohm ved naturligvis, hvordan hendes elever læser. Men hun er ikke altid sikker på, præcis hvor hun skal sætte ind for at hjælpe den enkelte videre. Derfor er hun glad for, at der nu er øget fokus på evaluering i folkeskolen.

»Jeg vil gerne vide, hvordan jeg skal undervise, så børnene får det største udbytte, og jeg vil gerne lære, hvordan jeg lærer eleverne at evaluere sig selv, så de selv kan se, hvad de får ud af undervisningen«, siger Vibeke Blohm, der er klasselærer for en 1. klasse på Lundtofte Skole i Lyngby.

Hun savner også en fælles ånd om evaluering i sit lærerteam.

»Vi skal ikke nødvendigvis gøre alt på samme måde, men vi har brug for et fælles sprog om evaluering: Hvad skal vi evaluere, og hvornår skal vi gøre det? Hvis vi er flere om at tale om det, får vi en større forståelse af, hvad evaluering går ud på. Det kræver selvfølgelig en indsats, men når det først fungerer, er jeg sikker på, at vores arbejde bliver både nemmere, mere professionelt og mere tilfredsstillende«, siger hun.

Vibeke Blohm har fat i en vigtig pointe, mener specialkonsulent Per Møller Janniche fra Danmarks Evalueringsinstitut.

»Lærere må først definere, hvad evalueringskultur betyder på deres skole, og de må spørge sig selv: Hvor systematiske skal vi være? Hvor meget skal vi evaluere? Hvor skriftlige skal vi være? Og hvad skal vi så kunne? På den måde sætter de konkrete handlinger på deres evalueringskultur«, siger han.

Skræddersy forløb

Evaluering vil sætte sit aftryk i CVUernes kursuskataloger i de kommende år. Men slet ikke i et omfang, man umiddelbart skulle tro. I stedet satser CVUerne massivt på udviklingsforløb ude på skolerne, viser en rundringning, Folkeskolen har foretaget.

»Med evaluering er det i høj grad nødvendigt at skræddersy forløb til den enkelte skole, fordi der er stor forskel på, hvor meget skolerne har arbejdet med evaluering indtil nu. Nogle er i fuld gang, andre er kun delvist i gang«, siger Jesper Carlsen, pædagogisk konsulent i CVU Nordjylland.

»Vi tilpasser selvfølgelig vores katalog, men på kurserne kobler vi mere til, hvordan lærere evaluerer i et konkret fag. Ude på skolerne skal vi i høj grad arbejde med lærerteam«, siger Jesper Carlsen, der har aftaler om udviklingsforløb på cirka 40 skoler efter sommerferien.

Det rykker mere, når udviklingen foregår på skolerne, mener videnscenterchef Inger Schultz Hansen fra CVU Sjælland.

»Så kan vi tage direkte fat i de temaer, projekter og fag, lærerne arbejder med. Det skulle gerne have den effekt, at de reflekterer mere over, hvad de gør. De skal ikke først hjem og oversætte teorien fra et kursus til praksis«, siger hun.

Naturlig del af undervisningen

Evaluering er ikke et modeord, der forsvinder igen, vurderer studierektor Jørgen Juul fra CVU Jelling.

»Det er sund fornuft at udvikle sin kvalitet, så evaluering er et krav, der er kommet for at blive. Derfor er det ikke nok, at vi kommer ud på en skole to eftermiddage og fortæller om evaluering. Vi vil i dialog med lærerne«, siger han.

Holdningen går igen hos udviklingschef Henning Bentzen fra CVU København og Nordsjælland, som efter sommerferien går i gang med at udvikle evalueringskulturen i op mod 300 lærerteam fra skoler i ni større kommuner.

»Vi vil gøre op med, at evaluering er noget ekstraordinært. Det skal være naturligt, at de allerede tænker ind i årsplaner og undervisningsforløb, hvordan de vil evaluere. Det kan godt være, at de skal bruge tid på skriftlig dokumentation. Til gengæld kan de bruge den i alle sammenhænge, både indbyrdes i lærerteamet, og når skolelederen spørger til, hvad eleverne får ud af undervisningen«, siger Henning Bentzen.

Logbøger og portfolio er eksempler på redskaber, som er relativt udbredte i skolen. Men ligesom Vibeke Blohm fra Lundtofte Skole efterlyser mange lærere redskaber til at kvalificere arbejdet med evaluering på teamniveau. Derfor handler projektet i de ni kommuner ikke så meget om, hvordan lærerne bruger logbog, portfolio og test, men om strategier, udvikling og implementering af en evalueringskultur.

»Når vi spørger lærere, hvordan de arbejder systematisk med læringsmål, bliver de stille. Men de skal netop bruge evaluering i deres bestræbelser på at arbejde med trinmål og individuelle læringsmål, så de kan dokumentere, at der sker en faglig udvikling. Det vil også kvalificere deres samtaler med eleverne om, hvordan de når målene. Og mellem lærerne indbyrdes, mellem lærerteam og ledelse og med forældrene«, siger Henning Bentzen.

I CVU Sønderjylland hænger evaluering først og fremmest sammen med læsning. Men det er en balancegang, når tilbuddene skal skrues sammen, mener efter- og videreuddannelseschef Leif Faurholt.

»Vi kan godt lære lærerne at tage en læseprøve, men vi vil gerne give dem mere end blot et produkt. Det interessante er, hvordan de bruger resultatet. En prøve siger noget om, hvordan eleven lærer, men ikke hvordan hjemmet er. Derfor er prøven kun noget værd, hvis læreren kombinerer den med sin viden om eleven«, siger Leif Faurholt.

Lærere kan selv

Mange lærere kommer ikke med i et udviklingsforløb, men de behøver ikke fortvivle af den grund. For de kan selv gøre en del, mener Per Møller Janniche fra evalueringsinstituttet. Det vil han gøre en del ud af, når han taler på to af de fire regionale konferencer, som DLF og KL afvikler i løbet af den næste måned.

»En del lærere gør det svært for sig selv, fordi de sætter for løse mål for deres undervisning. Bagefter oplever de, at de kan evaluere på hvad som helst. Jo mere præcise og konkrete mål de sætter, desto lettere får de ved at vurdere, om de når dem«.

folkeskolen@dlf.org

Der findes meget litteratur om evaluering. Nogle bøger er meget teoretiske, men der er også mange med konkrete vejledninger om forskellige former for intern evaluering, så værktøjerne findesPer Møller Janniche EvalueringsinstituttetSagt om evaluering

»En løbende evaluering giver anledning til refleksion og er afsæt for, at lærerne i et kollegialt samarbejde kan videreudvikle professionaliseringen i arbejdet. Evaluering sætter ord på, hvad der sker i undervisningen. Og det er grundlaget for en fornuftig dialog med elever, forældre, politikere og befolkning om kvaliteten i skolens arbejde«.Fra DLFs rapport »Gør en god skole bedre«

Sagt om evaluering

»Undersøgelser viser, at der trods lovkrav om evaluering i folkeskolen mangler en stærk evalueringskultur. Eleverne får derfor et utilstrækkeligt tilbagespil i forhold til deres præstationer, og forældrene har svært ved at vurdere børnenes fremskridt«.Fra regeringsgrundlaget

Sagt om evaluering

»Vi tror, at de fleste elever har fordel af en objektiv evaluering, så længe den ikke forringer den enkelte elevs selvtillid. En sådan evaluering giver en model til en selvkritisk holdning, som kan fremme indlæringen, hvis den kombineres med en tro på, at eleven med en passende mængde hårdt arbejde i sidste ende kan nå de standarder, vedkommende stræber imod«.Fra OECD-review om grundskolen i Danmark 2004