19 dukker blev genoplivet på Trørødskolen i Vedbæk. Det kunne have været 19 mennesker, for nu er eleverne fra 7. klasse højst sandsynlig i stand til at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. I hvert fald ved de nu meget mere om genoplivning, end størstedelen af danskerne gør.

Eleverne er testklasse på en ny metode, hvor man lærer genoplivning ved hjælp af en lille oppustelig dukke en MiniAnne. Det tager en halv time at lære. TrygFonden har valgt landets 7.-klasser til kommende førstehjælpere. Alle landets skoler får et tilbud om at modtage MiniAnner gratis til deres 7.-klasser.

Ideen er at sprede budskabet og træningen i genoplivning, så alle elever går hjem og underviser deres forældre, bedsteforældre, søskende og venner, så flere danskere hurtigt bliver i stand til at yde førstehjælp til personer med hjertestop. Danmark ligger nemlig utrolig dårligt i statistikken, når det gælder genoplivning af personer, der har fået hjertestop. Vi ved alt for lidt om førstehjælp, og vi er for dårlige til at gøre noget, når vi ser en person falde om på gaden.

Modig kollega reddede John

Pakken med MiniAnne indeholder en dvd, hvor John og hans kollega fortæller om den dag, de sammen cyklede til en konference, og John pludselig faldt livløs om. Kollegaen prøvede at huske, hvad han havde lært på et førstehjælpskursus 15 år tidligere, og det reddede John.

Kollegaen fortæller, hvordan mange stimlede sammen om dem, men ingen gjorde noget. På hospitalet sagde de bagefter, at det var hans indsats, der reddede John, og John siger i filmen, at det var modigt gjort af kollegaen, at han ikke var bange for at gøre noget forkert. Men man kan næsten ikke gøre noget forkert kun ved intet at gøre.

To pust og 15 stød

På filmen vises, hvordan man håndterer MiniAnne, og hvordan man giver kunstigt åndedræt. I klasselokalet sidder de 19 elever på gulvet med hver sin oppustelige dukke. I takt og sammen med instruktøren i filmen blæser de to gange gennem dukkens mund, mens de holder for dens næse, og bagefter giver de 15 stød i MiniAnnes brystkasse. Om og om igen.

Ud over gulvet ses plasticbrystkasserne hæve og sænke sig.

Da eleverne giver hjertemassage, lyder der små klik, der fortæller, at de har trykket hårdt nok. Dukken kan indstilles til både børn og voksne.

Eleverne er meget alvorlige, mens de arbejder.

Frederik Meinert fortæller, at hans far, der er læge, engang gav hjertemassage i 45 minutter. Det var hårdere end et maraton, sagde han bagefter.

»Jeg har prøvet det derhjemme med dukken sammen med min far. Jeg har også bedt en ven om at prøve. Han ville ikke. Han sagde, at det var noget pjat, men så sagde jeg, at det var vigtigt, for han skal kunne hjælpe mig, hvis jeg får brug for det en dag«, siger Frederik Meinert.

Sofie Madsen synes også, at man skal lægge alle kræfter i for at trykke hårdt nok på dukkens brystkasse, men hun er glad for at lære, hvor man skal trykke, og hvad man kan gøre for at yde førstehjælp.

»Min mor prøvede som barn at stå i en situation, hvor én behøvede genoplivning, men de fik ikke liv i ham«, fortæller Sofie Madsen.

»Det er godt at lære det, og det er jo let«, siger Mads Grøndahl Hansen.

Han tror, folk gerne vil lære genoplivning. Han har allerede vist metoden frem til forældre og bedsteforældre.

Hold blodet i gang

Eleverne følger filmen. Armene skal være strakte, og så er der to indblæsninger og 15 stød, to indblæsninger og 15 stød. Der er musik på filmen, og eleverne arbejder i takt. Her er tale om synkron genoplivning i klasselokalet. Musikken skal hjælpe til at få fornemmelsen af den rytme, man skal arbejde i. Eleverne får at vide, at de skal råbe til den livløse person og ruske i ham. Hvis han ikke reagerer, skal de tjekke, om der er vejrtrækning. Det gør man ved at lægge sin kind mod personens mund og næse. De skal sørge for at ringe 112 eller få andre til det, og hvis personen er livløs skal de gå i gang med genoplivningen.

Klassens lærer Mads Lindelof fortæller, at én lektion vil være nok til at lære førstehjælp, og så kan man eventuelt senere friske op.

»Det er godt, at de får dukken med hjem. Det er et godt redskab, og de har også øvet sig derhjemme med familien«, siger Mads Lindelof.

TrygFondens kommunikationschef Trine Heidemann fortæller, at tidligere mente man ikke, at alle måtte give hjertemassage, men at man er blevet klogere. »Det kan kun hjælpe. Det er vigtigt, at blodet strømmer rundt, og at kroppen bliver holdt varm, til ambulancefolkene kommer og kan tage over. Man kan næsten ikke gøre noget forkert«, siger hun.

Trine Heidemann mener, at børn især kan få brug for at kunne genoplivning, når de er ved stranden.

»Vi håber, at rigtig mange vil lære genoplivning, og at eleverne vil undervise deres familie og venner. Der er alt for mange danskere, der ikke kan yde den rigtige førstehjælp, og selv fem-seks minutters ventetid på en ambulance er meget lang tid for en livløs«.

hlauritsen@dlf.org

Hver dag får ti danskere hjertestop i deres hjem eller på gaden. Det er cirka 3.500 om året.

I over halvdelen af tilfældene er der andre til stede.

Ved hjertestop mindskes chancen for overlevelse med syv-ti procent, for hvert minut der går, fra hjertestoppet indtræder, og til genoplivning begyndes.

Kun i 23 procent af tilfældene i Danmark ydes hjertemassage eller kunstigt åndedræt, inden ambulancen ankommer. I Norge og Sverige er dette tal meget højere.

Læs mere på www.trygfonden.dk og www.redliv.dk

TrygFonden tilbyder alle 7.-klasser i landet et undervisningstilbud i september (uge 37). Alle skoler får i maj et brev, hvori de bliver spurgt, om de ønsker at få MiniAnne-sæt med dukker og materiale om genoplivning til deres 7.-klasser. Tilbuddet er gratis.

For andre koster et MiniAnne-sæt knap 200 kroner. TrygFonden har købt 50.000 dukker.