Som mennesker har vi fået et enestående redskab, der gør os i stand til at leve her og nu, men samtidig planlægge fremtiden og gøre os forestillinger om fortiden: Evnen til at håndtere symboler. Vi kan ved hjælp af matematiske, kemiske og fysiske beregninger og symboler bygge broer, vi kan læse noget, der er skrevet af mennesker for måske hundredvis af år siden, vi er ikke bundet til vore umiddelbare omgivelser, men kan i fantasien bevæge os ud i frie forestillinger og tanker. Sproget er vort vigtigste symbolsystem, sproget giver frihed og muligheder, også muligheder for at skade og diskriminere andre. Sproget er også et magtmiddel.

Alt dette kan man udmærket tale med eleverne om. De kan bidrage med eksempler på det hele, de kender til sproglig magt og afmagt, men de skal også vide, at de har fået en gave, de skal have respekt for, udvikle og dyrke. Måske er det en god idé at begynde i det hjørne af sprogets virkelighed, før man kører løs med indviklet grammatik og sproglære.

Der har netop været afholdt en stor konference i Island til ære for Vigdís Finnbogadóttir. Hun er Unescos goodwill-ambassadør for alverdens sprog, og derfor handlede mange af konferenceindlæggene om sprog, om de truede sprog, om sprogene som bærere af nationernes historie og identitet og om litteratur som sprogets kunst. Vigdís kan ikke lide begrebet små sprog. Et sprog kan være stort, uanset om der kun er 100 personer, der betjener sig af det, hvis registret af udtryksmuligheder er bredt. Et stort sprog som engelsk kan omvendt være lille og fattigt, hvis man kun kan kommunikere om de mest elementære ting. Det er en vigtig opgave for skolerne at åbne eleverne for modersmålet og for andre sprog, at gøre de små sprog store og vise, at når man lærer et nyt sprog, åbner man for mødet med en ny kultur, der kan være spændende i sig selv, men også kan gøre én klogere på, at man selv er et produkt af en specifik kultur, der anskuer verden på én, men ikke på den eneste måde.

Det kan lyde abstrakt, men virkeligheden er yderst konkret. Tag fat på at vise eleverne én af vejene til en større verden, mødet med sproget og sprogene. Pak gaven ud og sig, at den forpligter hver enkelt.

Professor Higgins