"Der er øget risiko for, at børn med høj begavelse bliver marginaliseret. Dels er der færre af dem, så det er svært at finde nogle at sammenligne dem med, dels tænker de på en anden måde end andre børn. De leger ikke de samme lege, som andre børn, men søger viden og indsigt og er derfor meget spørgende", siger børnepsykolog Ole Kyed, næstformand i Børnerådet og ekspert i børn med særlige forudsætninger.

Tania Karpatschof beskriver i en kronik på specialpaedagogik.dk den lange vej, hun måtte tage for at få anerkendt, at hendes datter Maja, hverken er autist, har ADHD eller fejler noget andet, men at hun er en pige, som tænker anderledes end mange andre børn. I børnehaven legede Maja meget alene, og da hun kom i skole, mente børnehaveklasselæreren, at hun var umoden og langt bagud motorisk.

"En del velbegavede børn bliver afvist af klassekammeraterne, og de kan også selv virke meget afvisende på grund af deres iver efter at tage tingene alvorligt, og fordi de er meget intense. De vil have forklaringer, og det kan være irriterende for de andre børn", siger Ole Kyed, der til daglig er souschef ved Lyngby-Taarbæk Kommunes børne- og ungdomspsykologiske rådgivning. Han fungerer samtidig som privatpraktiserende psykolog.

Kasper er bare lynende intelligent

Maja nåede ikke at blive fejldiagnosticeret. Det gjorde Kasper fra Aalborg. Han fik diagnosen autismen. I dag ved man, at den tiårige dreng bare er lynende intelligent. Men han blev misforstået af skole og omgivelser i en sådan grad, at han som otteårig løb ind i en depression og fik angst. Nu går det bedre.

"Det har været hårdt. Vi har været frustrerede og kede af det. Men nu har vi følelsen af at være kommet ud på den anden side. Nu er der sat ord på, hvorfor Kasper er anderledes, og jeg forstår, hvorfor han reagerer som han gør", siger hans mor, Eva Antonsen, i en artikel i Nordjyske for nylig.

Kasper blev først undersøgt af skolepsykologen og dernæst af børnepsykiatrisk afdeling. Det mundede ud i to diagnoser. ADHD og autisme.

"På en måde var det en lettelse. Nu havde vi fået en forklaring på, hvorfor Kasper reagerede voldsomt og havde det så svært. Diagnoserne gav os noget at styre efter. Noget, der måske kunne behandles eller håndteres. Men samtidig undrede jeg mig. Jeg kunne ikke forstå, at Kasper var autist, for han manglede ikke empati. Det syntes jeg simpelthen ikke passede på den dreng, jeg kendte så godt", siger Eva Antonsen i avisen.

Muligt at se forskel på børnene

Ligesom Maja blev Kasper undersøgt af Ole Kyed, som kom frem til, at Kasper er langt mere intelligent end de fleste.

"Intelligente børn kan minde om aspergere og børn med lettere autistiske træk. De har den samme interesse for at fordybe sig i særlige emner, og de kan være virke tvangsprægede og have hang til perfektionisme. Og hvis de er hyperaktive, forbinder mange dem med ADHD eller ADD. Derfor kan de komme ind i en ond cirkel, hvor de bliver stemplet som vanskelige", siger Ole Kyed.

Men det er muligt at se forskel.

"Velbegavede børn har ofte lært at læse i en tidlig alder, og de er også tit stærke på det logisk-matematiske område. De husker godt og er meget vedholdende. De vil have svar, og de vil fordybe sig. De har et rigt potentiale, men de har ikke altid dømmekraften med. De går typisk ind i magtkampe, især når de finder noget uretfærdigt", siger Ole Kyed.

Børnene kan have et højt aktivitetsniveau og et varieret søvnbehov. De kan også være mere rastløse. De skal videre med nye ting og har svært ved tom pausesnak.

"I modsætning til børn med ADHD kan kloge børn koncentrere sig og gå i dybden i timevis, hvis de får en opgave, som giver mening og engagerer dem. Man kan også lægge mærke til deres relationer med andre. De vil ofte have rigtig god kontakt til få andre børn som voksne, mens autister og børn med ADHD er mere aparte i deres sociale liv og kommunikation. Børn med ADHD har det svært med regler. Kloge børn stiller spørgsmål til reglerne: Hvorfor gør vi det på den måde? De finder alternative veje, og det kan godt blive misforstået", siger Ole Kyed.

Hans bedste råd er, at man holder igen med at stille en diagnose.

"Man skal tage børnene alvorligt og bruge den pædagogik, som giver resultater. De vil gerne reflektere sammen med os voksne, og det skal vi give dem lov til. De hader at skrive 2-taller igen og igen. De vil videre, og det betyder meget for dem, at de føler sig forstået, og at den voksne viser interesse i det, de præsterer", siger Ole Kyed.

Ud af autistklasse

Efter undersøgelsen på børnepsykiatrisk afdeling kom Kasper i en autist-klasse. Men der gik ikke mange måneder, før lærerne fandt ud af, at drengen ikke er autist, så efter et halvt år startede et udslusningsforløb, som sluttede denne sommer.

I dag går Kasper med succes i en helt almindelig klasse i Langholt Skole nord for Aalborg.

Læs kronikken om Maja til højre for artiklen.