Opfindsomme skoler

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landskonkurrencen Unge Forskere 2005 havde samlet et rekordstort antal deltagere og projekter, og i finalen var niveauet og opfindsomheden høj. Vinderne i de forskellige kategorier er nu fundet, og årets bedste skole i natur/teknik-konkurrencen blev Øsløs Skole ved Thisted. Her vandt de 25.000 kroner, fordi Øsløs Skole er den skole, som i forhold til elevtallet har sendt flest forslag ind. Elever fra Katrinebjergskolen i Århus, som ved tidligere lejligheder har udmærket sig i natur/teknik, vandt både første- og tredjepræmien i konkurrencen for unge forskere i 1.-8. klasse.