Vi må ikke lade os blæse omkuld

Folkeskolen er blevet en politisk kampplads. Det kræver en åben værdidebat, men lærerne må ikke lade sig blæse omkuld af letkøbte dagsordener. Problemerne bliver ikke løst ved, at man indfører test, siger lærernes formand

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Den væsentligste værdidebat overhovedet, der foregår i Danmark, er den, der foregår om folkeskolen. Hvis vi ikke aktivt tager del i den, risikerer vi, uden at det egentlig er blevet sagt offentligt og højt, at folkeskolen bliver ændret i løbet af kort tid«, siger formanden for DLF, Anders Bondo Christensen.

Politisk er man godt i gang med at ændre folkeskolen radikalt. Forandringen bliver sneget ind ad bagvejen, og det bliver til en masse ad hoc-løsninger. Derfor vil DLF have åbnet debatten for at diskutere, hvad det egentlig er, man vil med folkeskolen.

»Der er overhovedet ikke nogen, der har sagt, at vi skal ændre på folkeskoleloven, selvom det er den, man bør tage fat på, hvis man virkelig vil diskutere værdier i folkeskolen. I stedet laver man en hel masse, som i realiteten ændrer radikalt på skolen«.

En af de væsentligste ændringer er indførelsen af otte nationale, obligatoriske test på udvalgte klassetrin. »Det altafgørende for, om man har en god skole, er, at man har nogle dygtige og engagerede lærere, som påtager sig ansvaret for undervisningen. Det får man ikke gennem obligatoriske test. Tværtimod«, mener Anders Bondo.

»Der sker det, at man som lærer kommer til at sige Uha, vi skal i hvert fald sørge for, at eleverne kan det, som de bliver testet i. På den måde indskrænker man undervisningen og fratager lærerne noget af ansvaret«.

Han mener, at nationale test er en helt anden måde at tænke skole på og et eksempel på, at skolen risikerer at blive ændret radikalt, uden at nogen tager debatten om, hvad man overordnet vil.

Pisa skal være inspiration

De nationale test bliver indført i slipstrømmen på Pisa-undersøgelserne, der har stor indflydelse på den danske skolepolitik. Derfor vil DLF-formanden gerne diskutere, om Pisa er blevet brugt rigtigt, og hvad man egentlig skal bruge internationale undersøgelser til. »Med den måde, som Pisa er blevet brugt på, har jeg meget svært ved at sige noget positivt om projektet. Jeg synes, internationale undersøgelser er interessante, men de skal bruges rigtigt. De skal inspirere til debat og stille de kvalificerede spørgsmål«.

Når Danmark scorer dårligt i Pisa i naturfag, så er det ifølge Anders Bondo ikke ensbetydende med, at det udtrykker elevernes reelle niveau. Han mener, det er mere interessant at se på, hvad det er, Pisa rent faktisk måler, og på, om der undervises på den rigtige måde.

»Vi har for eksempel ingen skriftlige opgaver i læseplanen for naturfag. Så lad os da tage en diskussion om det. Skal vi fastholde det eksperimenterende og problemløsende, som er i fokus i den danske undervisning i naturfag? Eller mener vi, at den viden, man får i skriftlige opgaver, er den rigtige«.

Han mener, at undersøgelsen i alt for høj grad er blevet brugt til at få presset den politik ind, man ønsker.

Nej tak til facitlister

Det ses blandt andet i regeringsgrundlaget. I valgkampen op til folketingsvalget var folkeskolen et af de absolut varmeste emner, og den konservative leder Bendt Bendtsen gentog igen og igen kravene om øget faglighed og flere timer i dansk. Det blev da også til et regeringsgrundlag med tydelige konservative fingeraftryk. Styrkelse af fagligheden i naturfag, matematik, historie og dansk, hedder det.

Og selv om Anders Bondo godt kan se positive elementer i regeringsgrundlaget, blandt andet en national plan for styrkelse af læsning og fokus på lærernes efteruddannelse, så er der også noget, der trænger til at blive diskuteret åbent.

»Jeg synes, det er fint med et regeringsgrundlag som et oplæg til en debat. Men hvis det bliver sådan en facitliste, som skal krydses af og gennemføres, så er den demokratiske debat ikke-eksisterende. Jeg håber og tror på, at Bertel Haarder er mand for at tage den debat. Heldigvis har han da også inviteret os til åbne drøftelser«.

Noget, han ønsker at diskutere med ministeren, er regeringens plan om at indføre et statsligt råd, som skal føre tilsyn med evalueringen og kvalitetsudviklingen af skolen.

»Der ligger en tro på, at man kan styre skolen inde fra Christiansborg, men det kan man altså ikke. Jeg vil godt være med til at udforme redskaber for lærerne, så de får mulighed for at gennemføre en god undervisning. Men hvis man gør det for at kontrollere lærernes standard, så er det altså misforstået«.

Derfor undrer det også lærerformanden, at KL har sendt et brev til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer med »kærlige, men kritiske krav«, hvor der lægges op til, at kommunerne skal fastlægge faglige mål for skolerne.

»Ligesom man ikke kan styre skolen fra Christiansborg, så kan man heller ikke i kommunalbestyrelserne. Det er ude på de enkelte skoler, kulturen skal fastlægges«.

Folkeskolen skal have kritik

Den hårde kritik af folkeskolen kan ikke undgå at få konsekvenser for lærerne, og Anders Bondo er ikke forundret over, at kvote II-ansøgningerne til lærerseminarierne er dalet på den baggrund, men det er vigtigt, at lærerne holder fast i det, de kan.

»Den enkelte lærer skal blive ved at tro på det, han ved giver kvalitet i skolen. Vi må ikke lade os blæse omkuld af letkøbte dagsordener. Problemerne bliver ikke løst ved, at man indfører test. Det er for eksempel et problem, at mange lærere sættes til at undervise i noget, de ikke har linjefag eller anden faglig kundskab i. Lad os tage en diskussion om, hvad vi gør ved det«.

»Det er bestemt ikke, fordi vi ikke kan tåle kritik. Vi skal have kritik, og folkeskolen skal være til debat. Men det skal foregå meget mere nuanceret, end det sker i øjeblikket«.

jrjohansen@dlf.org

Powered by Labrador CMS