Debat

Statspensionisternes overenskomst

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overenskomstforliget på det statslige område gav i denne omgang lidt til statspensionisterne.

Hvad får statspensionisterne så ud af det?

Ud over de generelle lønstigninger på 5,76 procent i aftaleperioden fordelt med 2,30 per 1. april 2005, 1,52 per 1. april 2006 og 1,94 per 1. april 2007 (her skal tages hensyn til reguleringsordningens udmøntning) bliver tjenestemandspensionen 1. april 2005 reguleret med en procent ud over den generelle procentregulering af løn og pension. Det vil fremover resultere i, at vi får et procentpoint over generelle lønstigninger (Det Økonomiske Råd skønner, at prisstigninger i perioden vil udgøre 5,5-5,6 procent).

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvordan og hvornår udmøntes det?

1. april 2005:

generel lønforhøjelse 2,30 procent

reguleringsordning -0,54 procent

ekstra stigning 1,00 procent

1. april 2006:

generel lønforhøjelse 1,52 procent

reguleringsordning (ikke kendt)

1. april 2007:

generel lønforhøjelse 1,94 procent

reguleringsordning (ikke kendt).

Hvad angår U 67/65-tillæg til visse førtidspensionerede tjenestemænd har finansministeren givet tilsagn om, at tjenestemandsloven ændres således, at det ikke er en betingelse for at bevare U 65-tillægget til det 67. år, at tjenestemanden fylder 65 år i perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2006.

Overenskomstforliget på statens område går ikke ud til urafstemning, men det bliver forelagt i Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg, hvor jeg sidder som repræsentant for pensionisterne. Her bliver det afgjort, om vi går ind for forliget eller ej.

Jeg agter at stemme ja til forliget, da jeg skønner, at vi ikke har mulighed for at opnå mere ved denne overenskomst.

Powered by Labrador CMS