»Regeringen vil gøre en indsats for at få flere universitetsuddannede, herunder bachelorer, til at undervise i folkeskolens ældste klasser på lige fod med seminarieuddannede«, sådan står der i regeringsgrundlaget.

Undervisningsminister Bertel Haarder ønsker ikke at kommentere denne del af grundlaget endnu. Hans pressechef oplyser, at ministeren har i sinde at fuldføre Ulla Tørnæs arbejde med at revidere læreruddannelsen. Han vil ikke udtale sig, før det arbejde går i gang i næste folketingssamling. Umiddelbart vil akademikere på lige fod med seminarieuddannede betyde en ændring af folkeskolelovens paragraf 28, hvor der står, at man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen.

DLFs formand hilser akademikere velkommen.

»Vi har mange forskellige typer i folkeskolen. Vi har akademikere, og vi har smede. Heldigvis, for det er en stor styrke. Jeg vil ikke læse noget ind i regeringsgrundlaget, men det gør mig ikke urolig. Jeg har ikke hørt nogle tale for, at man ikke skal være uddannet til at undervise for at være lærer i skolen. Det er en målsætning. Vi skal være dygtige til de fag, vi underviser i, men det at undervise er et fag i sig selv«, siger Anders Bondo Christensen.

DLF gør noget

Han forstår ikke, hvorfor nogle lærere uden seminarieuddannelse beskylder DLF for ikke at gøre nok for de medlemmer, der ikke har en seminarieuddannelse.

I dag får en lærer uden en seminarieuddannelse samme løn som en nyuddannet lærer. En nyuddannet lærers løn stiger automatisk efter fire og otte år, men en lærer uden seminarieuddannelse er ikke på samme måde sikret et lønforløb.

»De får den samme begyndelsesløn, som en uddannet lærer får. Det er der ikke mange faglige organisationer, der har sørget for. Ved overenskomstforhandlingerne stillede vi krav om, at der skulle etableres et lønforløb for dem, men det afviste de kommunale arbejdsgivere«, siger Anders Bondo.

Han ser heller ikke nogen problemer i, at de lokale kredse nogle gange forhindrer, at en lærer uden læreruddannelse får en lønstigning, som kommunen ønsker at give vedkommende.

»Både kommuner og kredse kan bede om, at lærere skal have mere i løn. Der er masser af sager, hvor det er kredsene, der går ind og stiller krav om, at ansatte uden en læreruddannelse skal have mere i løn. Det er lokale afgørelser«.

Lille problem

»Nu er det i virkeligheden ikke ret mange, der bliver i den danske folkeskole uden en læreruddannelse. De er enten i gang med en uddannelse, eller også er det et midlertidigt arbejde, de har. Eksempelvis har der været nogle gymnasielærere, som har undervist i folkeskolen, da der var arbejdsløshed i den gruppe. Men de er der ikke mere. Der er ikke ret mange, der reelt vælger en karriere i folkeskolen, hvis de ikke har en læreruddannelse«, siger Anders Bondo.

mbtrier@dlf.org