Ven eller fjende?

Sådan lyder overskriften på en mail, som journalist, cand.comm. og lærer på Fredensborg Skole i Nordsjælland Øjvind Hesselager for et par uger siden sendte til DLFs formand Anders Bondo Christensen.

»Hvorfor laver I ikke en afdeling for akademikere i folkeskolen? Vil I gerne have os som modstandere? Vi bliver flere. Og vi bliver stærke. Jeg laver afdelingen. Vil I være med?« spørger Øjvind Hesselager i mailen.

Han flyttede for to år siden til Nordsjælland og i den forbindelse valgte han at kvitte et journalistjob til fordel for et arbejde som lærer. Han søgte flere stillinger, men det blev Fredensborg Skole, der tog imod ham. Indtil nu har han været ansat som årsvikar, men til sommer bliver han fastansat.

»Jeg ville ønske, at jeg kunne finde en grund til melde mig ind i Lærerforeningen, men indtil nu har de ikke gjort andet end at modarbejde mig. Fra Anders Bondo fik jeg et standardsvar. I mine ører svarede han, at vi vil gerne have jeres kontingentkroner, men vi vil modarbejde jeres lønudvikling«.

På Fredensborg Skole deler han ansvaret for skolebiblioteket med to andre lærere. Han har ansvaret for hjemmesiden. Han underviser seks ugentlige timer i 8. klasse i historie, geografi og samfundsfag. Han er skolevejleder, kontaktlærer i elevrådet og indgår i indskolingen i et tolærersystem.

Løn som en nyuddannet

DLF har gennem Lærernes Centralorganisation (LC) retten til at forhandle alle læreransattes løn. I dag får dem med andre uddannelser end en seminarieuddannelse det samme i løn som en nyuddannet lærer, der vil stige i løn efter fire og otte år i folkeskolen, men en lærer uden seminarieuddannelse har ikke ret til anciennitetslønstigninger.

»Hvis det automatisk er diskvalificrende ikke at have læreruddannelsen, så må det omvendt være kvalificerende at have andre ting med i bagagen. Det er helt urimeligt, at kredsen og DLF overhovedet ikke tager stilling til de kvalifikationer, man kommer med. Jeg har gået seks år på Roskilde Universitetscenter. Jeg har arbejdet 15 år som fastansat og selvstændig formidler. Jeg har været redaktør af fagbladet »Job og Børn«. Efter at jeg begyndte her på skolen, fik jeg en tv-oscar for en dokumentarserie på Danmarks Radio om indvandring i 100 år. Ved min ansættelse sendte jeg et skema ind til DLF med mine kvalifikationer. Men jeg hørte aldrig noget fra dem«, siger Øjvind Hesselager.

Kommunen og lærerkredsen kan foreslå at give en lærer mere i løn på grund af kvalifikationer.

Fredensborg-Humlebæk Kommune ville gerne give ham mere i løn. Men kreds 35, der dækker Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner, mente, at hans lønniveau i så fald ville blive for højt sammenlignet med en nyuddannets. Derfor blev sagen i flere omgange forhandlet mellem LC og KL. Resultatet er, at Øjvind Hesselager får en del mere i løn, men ikke helt så meget, som kommunen ønskede at give ham.

»Undskyld mig, men hvorfor i alverden skulle jeg melde mig ind i DLF, når de sætter deres forhandler til at dykke min løn? Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan få løn for at kunne noget andet end det, man lærer på seminariet. Jeg vil ikke behandles som en, der ikke har nogen anciennitet. Jeg har meget svært ved at se, hvad kredsen kan gøre for mig. I vores lokale kredsblad læste jeg, at det er et problem, at der er så mange lærere uden en læreruddannelse. Hvorfor vender de det ikke om og gør os til en styrke? Hvis vi ikke er medlemmer, kan vi modarbejde foreningen ved eksempelvis at arbejde på en måde, der ikke passer med arbejdstidsaftalen«.

Skabe en masse larm

Øjvind Hesselager har stor respekt for lærerne og mener, at de fleste kan noget, som han ikke kan. Men omvendt også, at han kan lære dem noget.

»At vi er forskellige udelukker ikke, at der er plads til os andre. Jeg har fundet ud af, at jeg er god til at være lærer. Jeg synes, det er sjovt. Jeg overvejer ikke et sekund at tage en merituddannelse. Jeg har fuld respekt for den, flere af mine dygtige kolleger er ved at tage den, og den giver helt sikkert en god ballast. Men jeg synes, min egen uddannelse fra Roskilde Universitetscenter rent fagligt er rigeligt, og hvis jeg i konkrete situationer ikke føler, at min livserfaring og mit medfødte pædagogiske talent rækker, så spørger jeg bare en mere erfaren kollega«.

Derimod kunne han godt tænke sig at blive medlem af DLF. Det kræver blot, at han er sikker på, at DLF kan gøre noget for ham.

Han har henvendt sig til Dansk Magisterforening for at høre, om de vil oprette en forening for akademikerne i folkeskolen. Men han tror mere på, at han skal kæmpe for sig selv og sine ligesindede i DLF.

»Jeg kender ikke formalia, men jeg tvivler på, om det overhovedet ville få en betydning, hvis vi var i Magisterforeningen. Men ved at skabe noget debat om det håber jeg at høre fra andre, der arbejder i folkeskolen ligesom jeg og oplever de samme uretfærdigheder. Hvis vi er nok, så melder jeg mig ind. Så kan vi have en fraktion for fastansatte i folkeskolen med specielle kvalifikationer, og det behøver ikke kun at være akademikere. Vi kan få en stemme på kongressens talerstol, i debatspalterne og til møderne. Jeg håber, vi er så mange, at vi kan skabe en masse larm«.

Formanden snakker udenom

DLFs formand Anders Bondo er ikke umiddelbart parat til at oprette en fraktion for lærere med specielle kvalifikationer. I svaret på den mail, som Øjvind Hesselager sendte, skriver han, at DLF har en målsætning om at være en fagforening for alle medlemmer.

Han forklarer, at man ikke har planer om at lave om på den struktur, hvor foreningen er delt op i en fraktion for ledere, en for børnehaveklasseledere, en for lærere, en for pensionister og en for studerende. Anders Bondo mener, at det er en stor styrke, at DLF ikke er splittet op i en lang række undergrupper.

Men Øjvind Hesselager mener, at lærernes formand snakker udenom.

»Han burde svare, at det er noget, vi debatterer meget., for det gør de jo. DLF burde være en aktiv forening for alle lærere også dem med specielle kvalifikationer. Så skulle han have tilbudt et obligatorisk pædagogikkursus på måske to måneder. Det ville have været en rigtig fagforening, men nu får han mig i stedet som modstander«.

Er du lærer i en situation, der ligner Øjvind Hesselagers, og vil du være med til at kæmpe for bedre rettigheder, er du velkommen til at kontakte ham på e-mail: oehesselager@hotmail.com

mbtrier@dlf.org

Det banale er, at jeg blev lærer, fordi familien flyttede. Men jeg fandt ud af, at det er sjovt. Jeg er god til det. Derfor kan jeg sagtens acceptere, at jeg tjener 10.000-15.000 kroner mindre om måneden. For det giver meget livskvalitetØjvind HesselagerBlå bog

Øjvind Hesselager er født 1962.

1992: Uddannet i kommunikation og dansk fra Roskilde Universitetscenter.

1990: Månedsbladet »PRESS«.

1994: Journalistbureauet express.

1997: Fagbladet »Journalisten«.

2001: Redaktør af fagbladet »Job og Børn«.

2002: Tilrettelægger af dokumentarprogrammer for Danmarks Radio.

2003: Informationskonsulent og lærer ved Fredensborg Skole.