For ikke at diskutere forskel på kvalifikationer og kompetencer her forstår jeg pædagogiske kvalifikationer som det, man erhverver sig i sin uddannelse og efter-/videreuddannelse, og pædagogisk kompetence som begreb for den evne, en lærer/leder har og demonstrerer i ord og handling, så han/hun har overensstemmelse mellem de fine pædagogiske ord og deres omsætning i praksis. En lignende forståelse af kompetence har Jørgen Gleerup, Syddansk Universitet, hvor begrebet bestemmes gennem viden og kunnen tæt knyttet til praksis.

Hos Per Fibæk Laursen møder vi hos den autentiske lærer en optagethed og et engagement i at være lærer. Der fremstilles lærere, der vil gøre en forskel. Lærere, som er optaget af med deres fag og gennem fag at udvikle børn til personligt og socialt at tage ansvar for deres eget og for andres liv og at udvikle dem til demokratiske borgere med henvisning til folkeskolelovens formålsformulering. Disse lærere er i øvrigt opmærksomme på, at den kultur, der er på en skole, er en fremmende eller hæmmende faktor for realiseringen af deres udviklingsarbejde med børnene. Det er karakteristisk for 30 udvalgte lærere, at de har skiftet til en anden skole, hvor der var større overensstemmelse med deres egne værdier.

Når jeg gør så meget ud af dette, skyldes det, at Pisa-undersøgelsen har sat faglighed på dagsordenen, og at faglighed også drøftes i relation til læreruddannelsen. Det kan vi i og omkring skolen ikke være uenige i er en vigtig diskussion og et altid nærværende tema, men faglighed kan ikke drøftes alene. Vi kan ikke nøjes med faglighed i en snæver fag-faglig forståelse. Når der undervises i fag, opstår der samtidig et læringsmiljø, hvor værdier og normer gøres gældende i rummet. Derfor må vi også få sat fokus på drøftelsen af dette. Vi må have lærere/ledere, der er bevidste herom, og som magter at drøfte pædagogik, sætte pædagogiske begreber på dagsordenen, fordi vi ikke kan nøjes med lærere med høje faglige kvalifikationer. Forskning har vist, at undervisning ikke er lig med læring, at måden/formen dermed har afgørende indflydelse på læringsresultatet. Vi må derfor have lærere og ledere med faglig og pædagogisk kompetence, der kan deltage i en tiltrængt diskussion af, hvad vi vil med vores skole. Vi trænger til, at vi, der er i skolen, gør vores indflydelse gældende. Vi har en utrolig flot skolelov, som giver os rammer til at udvikle kompleksitet. Den må vi for alt i verden passe på. Vi skal ikke have reduceret skolens opgave til faglig udvikling. Vi kan ikke nøjes med lærere og ledere, der kun har høje fag-faglige kvalifikationer. Hvis lærerne fremover skal være universitetsuddannede, vil de mangle de pædagogiske relationer til skolen, som må indgå i de kvalifikationer, som jeg mener, at lærere skal have med som forudsætning for deres arbejde med børnene. På denne baggrund kan de efterfølgende udvikle kompetence gennem erfaringer i praksis. I tilknytning til revision af læreruddannelsen skulle vi snarere drøfte indslusningsordnin-ger/følordninger/erfaringsudveksling de første år i lærerjobbet, fordi der er så meget andet omkring børn og undervisning, der skal lykkes, end lige den faglige undervisning.

Hvis vi, der er i skolen, ikke kan fortælle andre, hvad der virker, hvordan skal politikere så kunne forstå den komplekse opgave og nødvendigheden af at træffe beslutninger om skolen, som giver rum til denne kompleksitet? Derfor gør din indflydelse gældende. Vis din kompetence. Sæt dig ikke på bagsmækken i debatten. Gå i front, så vi forhåbentlig undgår at smække skolen baglæns. Dit engagement vil gøre en forskel.

Marianne Kondrup er lærer på Hadbjerg Skole og Silkeborg Seminarium