Folkeskolens leder:

Styrk historie og samfundsfag

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En »episode«, kalder en ny officiel, japansk historiebog til grundskolen Nanking-massakren, hvor 300.000 civile kinesere i 1937 blev myrdet af japanske tropper. Derfor demonstreres der i disse uger rundt omkring i Kina. Og de får lov til det af myndighederne. Fortiden fortolkes hele tiden. Og historien bruges i nutiden. Og ikke kun i Asien. Hvis man ikke husker den nyeste europæiske historie, så kunne man nemt tro, at pave Johannes Paul den Anden var helt alene om at styrte sovjetimperiet. Men historisk viden hjælper med til at forstå nutiden. Derfor er historie også samfundsfag. Nej, mener undervisningsminister Bertel Haarder. Historie er ikke samfundsfag, har han sagt til flere medier. Historie er skæbnefortælling. Det er et kulturfag ligesom dansk og kristendomsundervisning. Den historie har Weekendavisens redaktør, Anne Knudsen, karakteriseret meget præcist: Haarder er ikke kommet ud af 1800-tallets romantik og glemmer 1700-tallets oplysningstid. Til folkeskolen.dk siger han dog nu, at historie også er samfundsfag.

Og kunne man tilføje hvis historie kun er skæbnefortælling, kan den ikke bruges til at forstå nutiden. Og så bliver den farlig.

Det er vigtigt, at undervisningen giver eleverne mulighed for at forstå, hvorfor menneskenes liv og livsvilkår forandrer sig. Bevidstheden om, at vi lever i en dynamisk, globaliseret verden, er vigtigere end nogensinde. Derfor må både historie og samfundsfag styrkes.

-th