Skoleledere skal ud i klasserne

Elevernes faglige niveau skal i vejret. Derfor opfordrer KL nu kommunerne til at stille krav om, at skolelederne observerer lærerne og sparrer med dem om deres undervisning. God ide, siger tre skoleledere. Og efterlyser tid til opgaven. Et spørgsmål om at prioritere, mener centerchef

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleledere skal overvære lærernes undervisning og sparre med den enkelte lærer om det, de ser. Lederne skal også sørge for, at lærerne i 7. til 9. klasse kun underviser i dansk, matematik, engelsk og naturfag, hvis de er uddannet til det.

Det er to centrale krav, som enhver kommune bør stille til sine skoleledere, mener KL, som med en ny handlingsplan for folkeskolen vil vise regeringen, at kommunerne er deres ansvar bevidst, når det gælder elevernes faglige udvikling. KLs bestyrelse sender derfor planen ud til samtlige byrådsmedlemmer.

Det er svært at være uenig om de to krav, mener tre skoleledere. Men det vil volde problemer at føre dem ud i praksis. Især forslaget om at overvære undervisning.

»Jeg ved meget mere om undervisning end om budgetter og lønsumsstyring, men hvis jeg skal observere lærerne, kræver det, at jeg får flere resurser til skolen, så jeg kan få taget opgaver fra mine skuldre. Det tror jeg ikke på«, siger skoleleder Leon Lindevang fra Mogenstrup-skolen på Sydsjælland.

Ledere og lærere sætter allerede fokus på fagligheden.

»Ulla Tørnæs indførte både Trinmål og Klare Mål, så det er meldt klart ud, hvad børn skal kunne. Lad det nu få lov at virke«, appellerer Leon Lindevang.

På Vemb Skole i Vestjylland sætter sko-leleder Arne Bjerrum sig kun ind til en lærer, hvis der opstår problemer.

»Jeg er bestemt velkommen blandt lærerne, men jeg kommer ikke rundt i alle klasser. Det bliver sværere og sværere at prioritere det, for der kommer hele tiden noget nyt. Lige nu kører vi en fælles indsats i kommunen om læringsstile og flere intelligenser. Det bruger jeg megen tid på, og det fører også til, at jeg sparrer med lærerne på baggrund af evalueringer«.

Ulfborg-Vemb Kommune har også haft fokus på øget rummelighed i nogle år. De mange indsatsområder skal styrke fagligheden, men det sker ikke lige med det samme, mener Arne Bjerrum.

»Kommunen har lagt vægt på kurser i teamsamarbejde, mange intelligenser og læringsstile med den konsekvens, at de faglige kurser er blevet prioriteret ned, men vi laver betydeligt mere fælles skoleudvikling, efter at vi har indført selvstyrende team. Lærerne taler blandt andet meget om, hvordan de bruger resultaterne af test i undervisningen. Vi kan ikke se det på karaktererne endnu, men det kommer«, forsikrer Arne Bjerrum.

Frygt for kontrol

På Lynge Skole i Nordsjælland bestræber skoleleder Daniel Egmose sig jævnligt på at komme ud i klasserne. For eksempel møder han op med et flag, når elever i ind-skolingen har fødselsdag, og så bliver han nogle gange hængende.

»I ledelsen har vi talt meget om, at vi bør gå en hel dag sammen med vores unge lærere. Vi kan se noget, som lærerne ikke selv tænker over, for eksempel hvordan deres kropssprog virker på eleverne, og om de får fat i hele klassen. Men det er svært at få tid til det. Heldigvis kommer lærerne i støttecentret ud i klasserne. Måske er lærerne også mere åbne om deres egne oplevelser over for en kollega end over for deres leder«.

Daniel Egmose er bange for, at lærerne vil opfatte det som kontrol, hvis det kommer som et krav fra kommunen, at han systematisk skal overvære deres undervisning.

»Når jeg ansætter lærere, har jeg tillid til, at de er dygtige nok til at spille på holdet. Vi kan alle blive bedre, men det bør ske i et tillidsfuldt forhold«, siger Daniel Egmose.

Lærerne bliver bedre

En leder må skaffe sig indsigt. Derfor er det fint, hvis kommunerne kræver, at skoleledere overværer undervisning, mener centerchef Peter Ulholm fra Kompetence, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling, Kleo.

»Mange ledere bruger teamsamtaler til at sætte fokus på pædagogikken, men den opgave løser de langt bedre ved at komme ud i klasserne. Så kan de helt konkret spørge lærerne, hvorfor de gør, som de gør, og tale med dem om, hvad der er sket siden sidst. På den måde bliver lærerne bedre i stand til at begrunde deres valg og dermed også til at træffe dem«, siger Peter Ulholm.

Skolelederen skal ikke kontrollere lærerne, understreger han. Derfor skal de vide, hvornår han kigger forbi. De skal også aftale, hvad skolelederen skal lægge mærke til.

»Jo mere opmærksom lederen er på, om undervisningen fungerer optimalt, desto mere er læ-rerne det også. Lederen vil sende et signal om, at lærerne yder en vigtig indsats, når han giver dem feedback«, siger Peter Ulholm.

Jævnlige besøg i klasserne gør også, at lederen kan hjælpe en lærer, der ikke præsterer det, han bør.

»Det er ikke nok, at skolelederen kun kommer, når problemerne i en klasse spidser så meget til, at forældre klager. Han skal vide, hvad der foregår, så han kan gribe ind i tide«, siger Peter Ulholm.

Han køber ikke argumentet med, at skoleledere mangler tid.

»Det må skyldes, at de prioriterer andre opgaver højere. Men det her er en ene-stående mulighed for at lede skolens pædagogik. For fem år siden havde lærerne opfattet det som utidig indblanding. I dag vil de gerne have opmærksomhed«, siger Peter Ulholm.

Linjefag har sin pris

Når det gælder forslaget om, at lærere skal have linjefag i dansk, matematik, engelsk og naturfag for at undervise i overbygningen, er de tre skoleledere mere fortrøstningsfulde.

De kan i det store hele leve op til kravet. Men de er aldrig herre over, hvem der forlader skolen, og om de kan tiltrække lærere med de rigtige linjefag. Og det vil have sin pris, hvis de selv skal til at uddanne lærere.

»Hvis jeg skal uddanne lærere i biologi og geografi, vil der være andre, der ikke bliver efteruddannet. Desuden går det ud over vores selvbestemmelse. Vi har for eksempel ingen sløjdlærer, men nu har vi valgt at uddanne én. Det ville vi måske ikke have råd til, hvis vi skulle sørge for at uddanne lærere til overbygningen«, siger Leon Lindevang fra Mogenstrupskolen.

KL mener, at regeringen skal være med til at finansiere den faglige efteruddannelse. Det er også nødvendigt, mener Arne Bjerrum fra Vemb Skole.

»Vi har nogenlunde den samme resurse til efteruddannelse årligt, så når vi prioriterer et sted, må vi justere ned et andet«, siger han.

folkeskolen@dlf.org

KLs handleplan »Kommunernes svar på Pisa« kan downloades til højre for denne artikel på www.folkeskolen.dk

Jeg er bestemt velkommen blandt lærerne, men jeg kommer ikke rundt i alle klasser. Det bliver sværere og sværere at prioritere det, for der kommer hele tiden noget nyt Arne BjerrumVemb Skole