Debat

Pædagogik og dannelse til demokrati

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen nummer 11 bragte en anmeldelse af min bog »Politisk offentlighed og demokrati i Danmark«. Opmærksomheden er forståeligt nok koncentreret om det af bogens ni kapitler, der handler om skolen. Mindre forståeligt er det, i så ringe grad anmelderen, Ellen Nørgaard, vælger at informere om kapitlets indhold. Det fremgår, at det drejer sig om dannelse til demokrati, men det nævnes ikke, at udgangspunktet er en konstatering af det forholdsvis store antal svage læsere blandt danske elever som et meget alvorligt problem i lyset af et ideal om alles mulighed for demokratisk deltagelse. Kapitlet forsøger at yde et bidrag til en forklaring af miseren ved at analysere den rolle, indlæring af faglige kundskaber og færdigheder har spillet i den danske skoleoffentlighed i perioden 1978-2002. Anmelderen finder denne analyse både overfladisk og uden teoretisk forankring. Men hun glemmer at nævne, at den omfatter en gennemgang af 60 procent af samtlige periodens numre, og at den med henvisning til den anerkendte norske forsker, Erling Lars Dale, teoretisk bygger på en skelnen mellem en traditionel pædagogik med udgangspunkt i »den objektive dimension« (stoffet) og reformpædagogikken med udgangspunkt i »den subjektive dimension«, eleven.

Analysen viser, at debatten har været stærkt domineret af den reformpædagogiske tankegang. Samtidig gøres opmærksom på, at der naturligvis ikke uden videre kan sluttes fra den pædagogiske diskussion i Folkeskolens spalter til undervisningen i praksis. På den anden side anses det for sandsynligt, at der på længere sigt er en sammenhæng mellem den pædagogiske teori og praksis. Derfor er der også grund til at gøre opmærksom på de modsætninger, der er mellem reformpædagogikken og dannelsen til et »deliberativt« demokrati. Det vil sige et demokrati, der som ideal har, at de politiske beslutninger hviler på et almentilgængeligt offentligt ræsonnement. Også den pointe glemmer anmelderen at få med.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Powered by Labrador CMS