Historien skal lære os, at ...

Undervisningen skal styrkes med en ekstra ugentlig time i 4. og 5. klasse, siger regeringen. Historie er et kulturfag, ikke samfundsfag, har ministeren sagt. Hvad mener historikerne? Folkeskolen har talt med Marianne Vega Poulsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg har ingen problemer med at inddrage for eksempel det mytologiske stof fra den nordiske oldtid i historieundervisningen, som Bertel Haarder foreslår«, siger Marianne Vega Poulsen. »Det er spændende historier, som fanger eleverne, og de giver et glimrende grundlag for at diskutere, hvordan myter og sagn er blevet skabt, hvorfor vi kender dem, og hvad de er blevet brugt til«.

Derimod forstår hun ikke, hvordan undervisningsministeren kan skille kulturfag fra samfundsfag, for begge dele indgår i historiefaget.

»Historien handler om mennesker, men også om mennesker i samfund, der ser ud, som de gør, på grund af forhold, der kan føres fem eller ti eller hundreder af år tilbage. På samme måde som man kan inddrage begreber fra for eksempel geografi, religion og dansk, er det glimrende at have nogle begreber for, hvordan man beskriver et samfund. Så jeg forstår slet ikke den skelnen«, siger Vega Poulsen, der er lektor på CVU Storkøbenhavn.

Undervisningsministeren har i flere interview sagt, at danskerne skal forstå sig selv som et folk. Det kan han have ret i, mener hun.

»Men Haarder stiller ikke spørgsmålet om, hvem det folk er. Taler vi for eksempel om det danske folk med eller uden Norge? Eller med eller uden Slesvig-Holsten eller Skåne-landene?« spørger hun og uddyber:

»Før 1864 var Danmark en multikulturel helstat, men efter tabet af Slesvig-Holsten forsvandt det multikulturelle, og så fik man travlt med at definere det nationale og den nationale egenart, så man fuldstændig glemte, at man godt kan være af anden end dansk oprindelse, selv om man bor i Danmark«.

»Når historikere taler om nationalitet, bruger vi ofte begreberne inklusion og eksklusion. Hører indvandrerne og deres børn for eksempel med, når vi taler om det danske folk? Det har stor betydning for historieundervisningen, om man har det ene eller det andet synspunkt. Lovgivningen om indfødsret gennem tiderne er et oplagt emne at behandle«, siger Marianne Vega Poulsen.

Den diskussion, ministeren rejser i forhold til historieundervisningen, drejer sig om erindrings- og identitetspolitik, altså om hvad der efter hans opfattelse skal fremhæves af Danmarks og Europas historie, påpeger Marianne Vega Poulsen. Begrebet folk har ændret sig som følge af tidligere århundreders krige, grænseændringer og demokratisering, og gennem målrettet arbejde blev det nationale markedsført for at rette op på situationen efter 1864.

»Hvis man skal lære noget af historien, er vi nødt til at forholde os til, at tingene hele tiden er under forandring. Derfor må undervisningen gøre mere ud af, at nationalismen ikke er naturgiven. Skabelsen af det nationale billede hører til i en bestemt periode«.

Historieundervisning er, når læreren taler

Elever har en noget tåget fornemmelse af, hvad faget historie er for en størrelse, fortæller Marianne Vega Poulsen. Det ved hun, fordi hun har gennemført en lang række interview med elever i folkeskolen og gymnasiet som en del af sit ph.d.-studium om historiedidaktik og elevers historiebevidsthed.

»Børn og unge har gennemgående meget svært ved at svare på, hvad de egentlig har beskæftiget sig med i historie. De kan ikke skille det ud fra, hvad de har beskæftiget sig med i andre fag. De kan ikke huske, hvilke emner de har haft. Jo, måske lidt om vikingetiden og Anden Verdenskrig. Men de kan ikke forbinde det med specifik undervisning, og hvad de har lært om emnerne«.

Og ikke nok med at eleverne ikke ved, hvad de er blevet undervist i. Lærerne ved det heller ikke, hvis de ikke selv har haft klassen tidligere.

»Der er desværre ikke pligtig logbogføring for lærere, der afgiver en klasse, det undrer mig dybt«, siger Marianne Vega Poulsen.

»Eleverne mener, at lærerne ofte snakker for meget. Og hermed mener de ikke, at lærerne fortæller. Historietimerne er ikke præget af det levende ord med en struktureret fortælling med plot og spændingskurve og det hele. Undervisningen er mange steder præget af, at læreren taler derudad, siger mange af de elever, jeg har interviewet«.

Eleverne skal kunne identificere sig med fortiden

Hvad skal der til, for at eleverne kan opleve historien som sammenhængende?

»Der skal noget af det samme til, som man bruger i dansk eller matematik. I de fag går man jo ikke videre til noget nyt i hver time. Læreren samler op fra sidste gang, forklarer igen og igen, laver øvelser, relaterer til viden fra andre fag eller emner og til elevernes dagligdag. Hvis nogen har glemt et grundlæggende begreb, gennemgår man det igen gerne på en ny måde. Sådan burde man også gøre i historie. Som lærer har man ansvaret for, at der bliver fokuseret på forhold, som er væsentlige i forhold til emnet, og som senere kan bruges som referencepunkter«.

Historie refererer hele tiden til årstal og steder, påpeger Marianne Vega Poulsen. Holdepunktet for historie er konkrete handlinger og begivenheder, der foregår bestemte steder på bestemte tidspunkter, og hvis arbejdet med et emne forudsætter kendskab til et områdes geografi, må man træne det i stedet for at beklage sig over, at eleverne ikke har lært det i geografitimerne for flere år siden.

»Det er en fejlslutning at tro, at børnene lærer en sammenhæng, fordi man kører historien igennem i en bestemt rækkefølge. Det gør de ikke nødvendigvis. Når eleverne er nået til 6. klasse, kan de ikke uden videre se sammenhængen til, hvad de lærte for tre år siden. Det er også derfor, at der i faghæftet fra 1995 blev indført begrebet relativ kronologi«.

Det vil sige, at historie nu er løsrevet fra den kronologisk fremadskridende undervisning. I stedet er åbnet yderligere for at arbejde med emner, men selvfølgelig sådan at man skal forholde sig til, hvor emnet hører hjemme tidsmæssigt og geografisk.

»Der står i faghæftet, at undervisningen skal være vedkommende for eleverne. Derfor er det vigtigt at inddrage deres egen viden. Nogle af de gymnasieelever, jeg interviewede, var flove over at sige, at de første gang opdagede pyramiderne, da de læste om dem i et Anders And-blad. Men man skal ikke underkende, at eleverne har en masse spredt viden, og at de hele tiden også samler nyt op uden for skolen«.

tha@dlf.org

tt@dlf.org

Skolebænken

Se tv om historie

Tirsdag den 26. april, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen Marianne Vega Poulsen på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«. I en måned vises programmet stort set hver dag på forskellige tidspunkter. Udsendelsen kan også ses på folkeskolen.dk

Klik ind på fanebladet »Skolebænken« øverst på skærmen.

Læs mere om historie

På folkeskolen.dk kan du læse mere om faget. Blandt andet et interview med Bertel Haarder og artikler af Bernard Erik Jensen, Vagn Oluf Nielsen og Keld Grinder-Hansen.

Vind bøger om historie

Hvis du kan svare på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen, kan du vinde »Gads Historieleksikon« og Bernard Erik Jensens »Historie livsverden og fag«.

Klik ind på folkeskolen.dk og find quizzen under »Skolebænken«. Der er ti bøger på højkant.

Powered by Labrador CMS