Plads til det ny isenkram

I de kommende år får landets 3.-klasser tilført mange computere. I Hammel har de fundet løsninger på, hvordan man placerer udstyret bedst muligt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Så går vi i gang med opgave ni. I går ud til computerne«, lyder kommandoen fra matematiklærer Ole Rønsbo. Stille glider ni elever hen til de syv computere, der er installeret bag opslagstavler i klasseværelset. Resten går ud af klasseværelset. På gangen er et glasbur med yderligere 12 computere. De 12 computere er tilknyttet klyngen af 3.- og 4.-klasser, som alle har døre ud til det fælles gangareal.

»Hvor er din makker«, spørger Ole Rønsbo en pige, som pludselig står alene mellem de tomme borde. Han lægger hænderne på pigens skuldre og fører hende venligt hen til makkeren.

»Der er nogle, der har makkere, for der er ikke maskiner nok«, siger Ole Rønsbo. »I en Excel-opgave som denne kunne det være rart med en computer til hver. I dag er det også lidt bøvlet, fordi jeg skal løbe frem og tilbage. Men jeg tror, at det resursemæssigt er det bedste at have en del computere i klassen og så nogle, som man kan dele med andre klasser på gangen«, siger Ole Rønsbo, før han bliver hevet ud til glasburet af to utålmodige piger.

Det er seks år siden, at Søndervangskolen i Hammel rykkede maskinerne ud af skolens to computerrum. I stedet blev de placeret i de klynger, som skolens klasser er delt op i. I de mindste klasser blev der bygget vægge for at beskytte maskinerne mod elevernes vilde leg. På gangen ved de større klasser blev computerne blot placeret langs væggen.

Da regeringen vedtog, at 3. klassetrin i årene 2005 til 2007 skulle tilføres massive midler til indkøb af computere, så Søndervangskolen en mulighed for at udbygge elevernes adgang til computerne endnu mere. Man begyndte at eksperimentere med at have computere i 3. klasses lokaler.

»Vi forsøgte flere ting. Vi har haft servicepersonalet med på råd. Vi har holdt fællesmøde med de kommende 3.-klasselærere og servicepersonale fra hele kommunen. Lærerne har klart ønsket, at der skal være otte-ti computere i klassen. Det er det, der er plads til. Derudover skal der være en bærbar computer i hvert klasseværelse. Det skal være et dagligt arbejdsredskab for eleverne, og når sko-ledagen er forbi, kan læreren tage den med hjem og forberede næste dags undervisning«, siger it-vejleder John Klesner.

Stor investering

Over de næste tre år får Søndervangskolen 2.000 kroner per elev i 3. klasse fra Undervisningsministeriet. Det svarer til, at skolen de næste tre skoleår får 120.000 kroner om året.

Hammel Kommune bruger samme beløb på computere. De bliver placeret andre steder på skolen.

Skolens ledelse er meget opmærksom på, at der følger mange andre udgifter med investeringen i hardware.

»Den her it-investering kan ikke stå alene«, siger John Klesner. Han underviser kun seks timer om ugen, og resten af tiden går med at løfte it-opgaven.

3.-klasserne i år har fået tre ekstra ugentlige undervisningstimer. Dem har skolen brugt på værksteder til lektiecafe og it.

»De to ekstra timer er fordelt på to lærere. Vi er nødt til at oplære nogle til it-opgaven, for i øjeblikket driver vi rovdrift på John. Det kan vi ikke blive ved med. Det betyder også, at han får modspil og sparring«, siger viceinspektør Søren Thomsen.

Skolen giver ekstra tid til lærere, der ønsker at lave elektroniske logbøger og i det hele taget bruge computeren mere i undervisningen.

»Vi regner ikke med, at alle begynder på én gang, men det er en udvikling, som vi ønsker at understøtte«, siger Søren Thomsen.

Fællesskab

Under hele forløbet har kommunen forsøgt at involvere alle parter. Der er blevet afholdt fælles møder, hvor alle lærere, der skal have 3. klasse næste år, har deltaget. Også skolens servicepersonale har været med til møderne.

»Det er vigtigt at tage alle med på råd fra begyndelsen. Ellers bliver de irriterede, når computerne først er der. Det skal være en fælles beslutning, hvordan computerne opstilles«, siger John Klesner.

Søndervangskolen er en skole med god plads. Klasserummene har hele tiden haft god adgang til både strøm og netværk­stik. Desuden har skolen fået installeret trådløst netværk.

»En løsning, som er god, hvor der er lidt plads, er et skab med hjul på, hvor der er en række bærbare computere. Alle computerne lader op med et stik, mens de er i skabet. Men det giver nogle problemer, for bærbare computere forsvinder lettere, og batterierne holder ikke så længe, som man kunne ønske«, siger John Klesner.

I en verden med ubegrænsede midler er John Klesner ikke i tvivl om, hvilken løsning skolen burde vælge. I den kommende tid får skolen en ny slags skolemøbler på prøve. Her er computerne integrerede i møblerne. Hver elev sidder ved et bord, der er en smule større end i dag. Ved et tryk på en knap hæves en fladskærm langsomt op af bordet, og et tastatur skydes frem.

»Hvis computerne var en del af skolemøblerne, kunne man tage dem frem, når man behøvede dem, og samtidig ændre på bordopstillingen, som man gør i dag. Jeg tror helt sikkert, at det bliver fremtiden«, siger John Klesner.

Viceinspektør Søren Thomsen mener, at det også kan være en realistisk mulighed.

»Hvis man skal have nye skolemøbler og computere samtidig, er det ikke sikkert, at det bliver så meget dyrere«, mener han.

Stop tyven

Lærere og elever på Søndervangskolen har oplevet, at computerne og elektronisk løsøre forsvinder.

»Det er et af de største problemer. Når computerne er i computerlokaler, er det lettere at sikre mod tyveri. Men det holder ikke. Computere, scannere og høretelefoner skal være tilgængelige. Man skal ikke ned på pædagogisk værksted og hente dem. De bærbare bliver låst fast i skabene, når de ikke bliver brugt. Og klynger og klasserum er blevet udstyret med sensorer. Vi har prøvet, at en gruppe computere blev stjålet. Vi fik dem erstattet efter en uge. Og ugen efter var de nye computere stjålet igen«, siger John Klesner.

Derudover handler det også om, at elever og lærere føler medejerskab over for it-udstyret.

»Vi har nogle svage elever i 3. klasse, der bruger it hele tiden i undervisningen. De scanner teksterne og får dem læst højt. De har deres helt personlige og ret dyre høretelefoner. En dag kom en af drengene hen til mig storgrædende og fortalte, at han havde mistet høretelefonerne. Det havde han ikke. Jeg havde lånt dem uden at sige det til ham. Men det viser, at eleverne føler et stort med-ansvar«, siger John Klesner.

Derudover køber skolen kun udstyr, der er frontbetjent. Efter John Klesners erfaring går det lettere galt, når elever og lærere skal åbne noget for at betjene udstyret.

Computervante elever

I 3.c er der ikke tvivl om, at eleverne er vant til at gå til computerne. De fleste er allerede godt i gang med at løse regneopgaverne i Excel. Men computerne indgår i mange af klassens timer.

»Nogle gange skal vi lære tifingersystemet. Ellers bruger vi dem mest i historie, dansk og matematik. Jeg synes, det er kedeligt at løse regnestykker i hånden. Man kan lige så godt løse dem på computeren. Det går meget hurtigere«, siger Mads Lind Kristensen.

mbtrier@dlf.org

Statspenge

I 2003 besluttede regeringen, at 3. klassetrin i årene 2005-2007 skulle have en markant forøgelse af antallet af computere. Der blev sat 370 millioner kroner af til tilskud til kommunernes køb og installation af computere til de yngste klassetrin. For at få del i tilskuddet skal kommunerne selv bruge lige så mange penge på indkøb af computere. Det statslige tilskud kan finansiere cirka 53.000 nye computere. Det svarer til 64 procent af folkeskolens samlede bestand af computere.

Powered by Labrador CMS