Ingen ved, hvad der kommer til at ske, når de nye og større kommuner ser dagens lys 1. januar 2007. Men det ligger i kortene, at kommunalreformen vil koste mange små og mindre skoler livet, og det er nu blevet endnu mere sandsynligt.

To gange på en uge har regeringen meldt klart ud, at de nye kommuner ikke får mange penge at gøre godt med. Først fik KL uden varsel besked om, at regeringen fryser de kommunale skatteprocenter fast i 2006. Få dage senere gjorde indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) det klart på KLs delegeretmøde, at kommunalreformen skal føre til gevinster i milliardklassen gennem effektiviseringer.

»Reformen kommer i sig selv til at koste store beløb at gennemføre, og selv om Lars Løkke har givet kommunerne lov til at låne tre milliarder kroner til projektet, skal pengene betales tilbage. Så de lokale politikere vil kigge efter besparelser, og her er det oplagt, at skolerne kommer i spil«, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.

Spares skal der under alle omstændigheder, når kommuner slår sig sammen.

»På grund af skattestoppet må den offentlige sektor ikke vokse, så politikerne er nødt til at tilpasse udgifterne i den nye kommune efter gennemsnittet i de gamle. Skatteprocenter, takster til daginstitutioner og måden at visitere ældre på alting skal harmoneres, og så opstår spørgsmålet: Kan vi ikke klare os med færre skoler, børnehaver og biblioteker?«, siger Roger Buch.

Det fremgår ikke af reformen, at der skal lukkes skoler, understreger kommunalforsker Ulrik Kjær fra det samfunds-videnskabelige fakultet på Syddansk Universitet. Men økonomien kan tvinge kommunerne til det.

»Der vil stadig være masser af skoler, daginstitutioner og ældrepleje i de nye kommuner. Men det økonomiske pres kan blive så stort, at politikerne ikke kan hente alle besparelser på rådhuset. Samtidig kan der være politikere, som foretrækker store skoler, og nu da kommunalreformen er kædet sammen med skolelukninger, benytter de måske chancen til at lukke små skoler. Bagefter giver de Lars Løkke og kommunalreformen skylden for den upopulære beslutning«, siger Ulrik Kjær.

Simpel politisk matematik

En konsekvens af reformen er, at det bliver lettere for politikerne at lukke skoler.

»I dag lægger de sig ud med en tredjedel af borgerne plus foreninger og det lokale erhvervsliv, hvis de lukker en af kommunens tre skoler. I en større kommune berører det måske kun en femtendedel af borgerne. Derfor er politikerne tilbageholdende med at røre ved skolerne nu. Det er simpel politisk matematik«, siger Roger Buch.

Sådan gik det på Bornholm, hvor det nye regionsråd hurtigt besluttede at nedlægge tre skoler.

»De tre skoler havde været truet af lukning i flere år, så det var ikke en ny dis-kussion. Det blev bare lettere at træffe beslutningen, og jeg kan forestille mig, at der er politikere rundt om i landet, som på samme måde ser tiden an til efter den nye struktur«, siger Ulrik Kjær, der som kommunalforsker har fulgt udviklingen på Bornholm.

I den negative udgave lægger politikerne i de nye kommuner distance til borgerne. I den positive får de handlekraft, siger Roger Buch. Men politikere taler ikke om, at reformen kan føre til færre skoler. De lægger fokus andre steder. For eksempel opfordrede KL i forbindelse med sit delegeretmøde kommunalpolitikerne til at sikre, at 7. til 9. klasse kun undervises af linjefagsuddannede lærere i fagene dansk, matematik, engelsk og naturfag

»Alle ved, at der skal ses på antallet af skoler i de nye kommuner. Men Lars Løkke taler ikke om det, og det gør lokalpolitikerne heller ikke. De ved, at en beslutning om at lukke skoler ikke lokker vælgere til, når der er kommunalvalg til november«, siger Roger Buch.

Skoler holdes som gidsler

Det er ærgerligt, at politikere ikke diskuterer åbent, hvordan skolestrukturen bør være, mener Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

»Politikerne taler meget om økonomi i øjeblikket, men ikke om kvalitet. Det ville være frugtbart, hvis de diskuterede, hvad de vil med skolerne, og hvor stor en god skole skal være. Men det tør de ikke, for de ved, at det aldrig er populært at lukke en skole«, siger han.

Det gør det ikke nemmere, at borgene tager en lukningstruet skole som gidsel med alle mulige argumenter, som ikke har noget med undervisningen at gøre: Så er skolen et vigtigt kulturcenter. Så har borgene ingen steder at spille badminton om aftenen. Så falder husene i værdi.

»Ingen gider komme til borgermøde, før en skole skal lukkes. Her møder folk til gengæld talstærkt frem, og det gør et stort indtryk på politikerne. Det massive pres forhindrer dem i at tage den fordomsfrie debat om strukturen, der er brug for«, siger Ulrik Kjær.

Det paradoksale er, at diskussionen kunne være til gavn for de små skoler.

»Debatten ville måske sætte fokus på værdierne i små skoler. Værdier, som kan lokke nye elever til, frem for at borgerne argumenterer med alt det forfærdelige, der vil ske, hvis politikerne lukker deres skole«, siger Ulrik Kjær.

Han tvivler på, at diskussionen bliver mere konstruktiv, selv om kommunerne bliver større.

»Vi kan håbe, at et flertal af politikerne siger nej til at lukke skoler uden en grundlæggende diskussion om skolestrukturen. Men jeg tror, det fortsætter i samme skuffe: Nogle synes, de små skoler er for dyre, andre vil beholde dem. Men jeg kan frygte, at kommunalpolitikerne lægger diskussionen død under valgkampen, fordi de vurderer, at det er alt for farligt at melde noget ud, når der står stemmer på spil«, siger Ulrik Kjær.

På Bornholm gav beslutningen om at lukke tre skoler det nye regionsråd en skæv start.

»Da borgerne stemte ja til at lægge øens fem kommuner sammen, vidste de, at politikerne ville blive nødt til at træffe ubehagelige beslutninger. Efter min bedste overbevisning vidste de også, at det blandt andet handlede om skolerne. Alligevel reagerede de bagefter ved at sige: Se, det er, hvad der kommer ud af, at vi er gået sammen! Men en sammenlægning er alle tiders lejlighed for politikerne til at diskutere, hvad de vil med skolerne«, siger Ulrik Kjær.

folkeskolen@dlf.org