Folkeskolen har bragt en del artikler og debatindlæg om fejl i og misbrug af Pisa. Fint nok Pisa tegner den danske skolepolitiske dagsorden, så debat og spørgsmålstegn er på sin plads. Men efterhånden tenderer dækningen et noget skævt billede, for hvad er mest interessant: Om Pisa er rekvireret forskning i modsætning til fri grundforskning. Eller om danske elever er dårligere til at læse end de fleste andre landes skoleelever. For de fleste lærere burde det sidste være svaret. Turde man opfordre Folkeskolen til at overveje sin redaktionelle linje her? Altså, hvad med fokus på, hvorfor danske elever er dårlige læsere, når de går ud af folkeskolen? Eller hvad med fokus på, hvad folkeskolen kan gøre ved det?

Det skulle jo nødig være sådan, at mistænksomt anlagte sjæle får den tanke, at den massive kampagne mod Pisa skyldes en angst for at beskæftige sig med det egentlige problem det, OECD kalder skolens underperformance. Altså kombinationen af på den ene side et højt uddannelsesniveau hos forældrene og mange økonomiske resurser til folkeskolen og så på den anden side utilfredsstillende faglige resultater i hvert fald i læsning og naturfag.

Svar

Alt kan ikke stå i samme blad. Så klik ind på folkeskolen.dk og søg på ordet »læsning«, så vil du finde mange artikler både om læseproblemer og om, hvad der kan gøres. Hvis du også klikker på »Skolebænken« vil du kunne se et 45-minutters tv-program om læseundervisning og -forskning, og ved siden af tv-udsendelsen finder du otte ekstra artikler om læsning.

Lederen i Folkeskolen nummer 9 handlede om Pisa og læsning. Den hed »Læseforbedringer i praksis«. Der skrev jeg blandt andet: »... det er uacceptabelt, at en stor gruppe 15-årige ikke har ordentlige læsekompetencer. Det skal der gøres noget ved«.

Lederen i påskenummeret sluttede: »Det kan forhåbentlig føre til en mere seriøs og åben diskussion af Pisas svagheder, fejl og kvaliteter. Så diskussionen om skolens svagheder, fejl og kvaliteter også kan blive ført på et kvalitativt højere niveau«.

Vil KL tage initiativ til, at de kommuner, der 13 år efter den store, internationale læseundersøgelse stadig ikke har taget initiativ til for eksempel at efteruddanne lærerne til bedre læseundervisning, får fingeren ud?

Thorkild Thejsen, chefredaktør