»Vi skal konkurrere på viden og ideer. På evnen til at omstille os og finde på nye løsninger«.

Det siger regeringen, mange er enige også undertegnede fordi det er indlysende, at vi ikke kan konkurrere på traditionelle industriarbejdspladser.

Nå ja, der er sådan set også en række andre jobtyper, hvor vi heller ikke kan konkurrere. Det er næsten panikskabende at erfare, hvilke typer arbejde der kan flyttes til lande, hvor folk er lige så dygtige som »vi«. Men omtrent ikke skal have penge for at være det.

Nedenunder ligger spørgsmålet: »Hvad skal vi leve af i Danmark?«

Der er naturligvis ikke noget enkelt svar på det spørgsmål, men en masse formodninger og initiativer. Blandt dem er regeringens plan om fornyelse af folkeskolen. Hovedtrækkene kan læses i regeringsgrundlaget »Nye mål«, der kan downloades fra www.statsministeriet.dk

Det kaldes modernisering. I mine øjne ligner det »historisering«.

En hovedtendens er opstramning af de faglige krav, og de mere end tvivlsomme Pisa-undersøgelser spiller en hovedrolle i argumentationen. Danske elever er ifølge disse undersøgelser ikke lige så dygtige som eleverne fra en hel del andre lande, der sammenlignes med. I hvert fald ikke i det, der sammenlignes.

I kravet om opstramning må ligge den implicitte antagelse, at det faglige niveau er faldet inden for de seneste 10-15 år.

De elever, som forlod skolen dengang, har nu gennemført deres uddannelser og er i vidt omfang på arbejdsmarkedet, men jeg har ikke hørt om undersøgelser, der tyder på, at de ikke udfylder pladserne på fortrinlig vis. Lige så godt eller dårligt som vi andre gjorde for 30-35 år siden.

Hvis der er gode grunde til at antage, at niveauet faktisk er faldet inden for de seneste 10-15 år, vil det være fornuftigt at søge at udrede årsagerne, inden kuren iværksættes.

Det er vel ikke helt sikkert, dårligdommene kun skyldes, at lærerne er blevet slappere, mindre dygtige og ikke opretholder disciplinen længere?

Det kan måske også være, at det faglige niveau ikke er faldet, men at det har flyttet sig, så man slet ikke meningsfuldt kan sammenligne nutiden med en 15 år gammel fortid?

Det kan også være, at de problemstillinger, der ses, er af helt andre arter, som kræver helt andre medikamenter end faglig opstramning, flere test, mere historieundervisning og en forfatterkanon.

Måske er det på høje tid, at regeringen nedsætter »den store skolekommission«, som kan kulegrave fortidens synder, evaluere nutidens og søger at medtænke fremtiden med henblik på at forny folkeskolen i en dansk sammenhæng.

Så vidt jeg kan se, medfører den nuværende tendens, at vi tilnærmer os de andre. Men der er vel ikke brug for fem millioner flere tyskere, polakker eller kinesere. Hvis vi skal gøre en forskel, skal der vel være forskel?

FIRST LEGO League

er et eksempel på en undervisningsform, som er stærkt engagerende for de fleste elever, og hvor det faglige og personlige udbytte er højt. Men det lader sig vanskeligt indpasse i skolefagenes skabelon.

Det er i øvrigt nu igen tid til at overveje deltagelse. Tilmeldingen starter den 1. april på www.hjernekraft.org, hvor man også kan se, i hvilke danske byer der afholdes turnering. I år er temaet Ocean Odyssey.

RIP

Dette er den sidste »NETopNU«. De benhårde økonomiske realiteter for Folkeskolen har gjort det nødvendigt at skære i omkostningerne.

Ironisk nok netop nu er en medvirkende årsag nettet. I dag er annoncemarkedet mere åbent end nogensinde, og fagblade er langtfra de eneste steder, hvor man kan bringe for eksempel stillingsannoncer. Så falder indtægterne og nå ja: »Hvad skal vi leve af i Danmark?«

Denne sidste NETopNU er skrevet af Johan Jacobsen