Overenskomsten skal evalueres

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Evalueringen af overenskomstforhandlingerne og resultaterne er allerede i gang, og Lotte Lange orienterede hovedstyrelsen om fagligt udvalgs første drøftelser. I april holdes seks regionale møder, og før de er overstået, vil man ikke lægge sig fast på, hvad der skal arbejdes videre på.

Det lykkedes som bekendt ikke at få en ny arbejdstidsaftale ved overenskomstforhandlingerne, og det var derfor et naturligt tema i debatten.

»Vi skal finde ud af, hvordan vi bedst kan støtte kredsene i at få indgået lokale aftaler, der lever op til vores krav, derfor er det også vigtigt at få afklaret, om man lokalt blot skal få det bedst mulige ud af det, eller om man kun bør sige ja til aftaler, som trækker i en positiv retning for hele landet«, sagde Lotte Lange.

Også arbejdet med lønaftaler for psykologer og lederne fyldte meget i den indledende overenskomstevaluering.