Tilsyneladende er der tale om noget af et gennembrud for bestræbelserne på at vriste folkeskolen fri af årtiers uddannelsesmæssige ørkenvandring. Den fatale efterabning af nogle 68er-inspirerede, universitære, rundkredspædagogiske gruppefascinationer, som har udvandet den faglige undervisning til fordel for såkaldte bløde kompetenceerhvervelser, der er det eneste, der kan udvikles i de antiindividuelle uddannelsesrepressive gruppefællesskaber, og hvis manglende resultater med fordel unddrager sig direkte målinger, synes nu at måtte vige ved hjælp af nogle nye prøvebestemmelser. De mundtlige fysik-, biologi- og geografiprøver skal i fremtiden være individuelle for at bryde de udtågede gruppeprøvers mangel på gennemsigtighed og målbarhed. Elevernes faglige viden skal i fremtiden kunne måles rent uden at være blandet op med nogle i prøvehenseende uvedkommende bløde kompetenceudfoldelser. Selvfølgelig vil en så virkelighedsrealistisk bestemmelse rejse kraftig modstand. Man forlader jo sjældent gamle urørlige bastioner uden at ømme sig. Således løfter formanden for Københavns Fysiklærerforening, Erland Andersen, i nummer 9 sin røst fra fortiden med fremhævelse af de positive erfaringer fra gruppeprøverne, hvor eleverne nok er blevet udspurgt individuelt, men næppe har opnået individuelle karakterer på korrekt grundlag. Paratviden er en rum tid endnu noget ækelt noget, som man helst ikke skal pleje omgang med i udvandede prøvesituationer. I stedet vil man prøve at måle elevernes anvendelse af den viden, der fortsat skal betragtes som ligegyldig. Et opgør med dette misforhold mellem indlæring og anvendelse af viden må altså vente, til nogen vover den næste kvalitetsbetonede landvinding.