Debat

Testtyranni eller målrettet evaluering

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen har ikke brug for et statsligt eller kommunalt styret testtyranni.

Men der er behov for at styrke den alsidige evaluering i skolen. Hertil kan der udbredes mangeartede ideer og materialer. Evalueringsredskaberne kan indgå i lærernes evaluering af de konkrete og velovervejede undervisningsforløb. Hermed kan vi få en målrettet og fremadrettet evaluering, som kan komme de enkelte elever til gode.

Med sidste års Pisa-hysteri og vinterens valgkamp med efterfølgende regeringsgrundlag er der for alvor sat fokus på national kontrol og test i realskolefagene. Kontrol og test er nu blevet et politisk dogme, som partout skal presses ned over folkeskolen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

KL vender sig mod statslig kontrol og styring af folkeskolen. Landsforeningen ønsker i stedet, at kommunerne selv skal stå for kontrollen.

Hver kommune skal opstille »operationelle mål« for den enkelte skole. Det skal handle om, hvor gode eleverne skal være til at læse, skrive og regne på forskellige klassetrin.

Samtidig skal skolerne udarbejde en strategi for, hvordan den enkelte skole evaluerer elevernes udbytte af undervisningen. Strategien og opfølgningen skal kunne læses på skolens hjemmeside.

Det er en gammel erfaring, at styren og kontrol ovenfra er mere udholdelig, des længe-re der er til kontrolmyndigheden.

Nationale test fra Undervisningsministeriet er i virkeligheden at foretrække frem for mere eller mindre fuldkomne kommunale operationelle testsystemer.

Alternativt kunne såvel statslige som kommunale arbejdsgivere vælge at have tillid til lærerne og i stedet benytte sig af inspiration og efteruddannelse. Skolen kunne så få en målrettet og fremadrettet evaluering tilpasset de enkelte elever og det konkrete indhold i undervisningen.

Powered by Labrador CMS