Debat
0   93

97,7 procent ja til Overenskomst 05

tak for hjælpen

Normalt vil vi nok ikke mene, at der er den store forskel på tallene 94,6 og 97,7, men som resultater for de to seneste overenskomstafstemninger i Danmarks Lærerforening er der nærmest en afgrund mellem tallene.

Artiklen fortsætter under banneret

I 2002 var 96,4 procent af krydserne sat ved nej, mens 97,7 procent var placeret i ja-rubrikken ved urafstemningen i sidste uge. Det er dog ikke et tegn på kollektiv skizofreni i medlemsgruppen eller tegn på, at der er sket en revolution blandt medlemmerne. Det massive nej i 2002 var først og fremmest et nej til det lønsystem, der skulle gælde for alle kommunalt og amtskommunalt ansatte ifølge den forligsskitse, som vi stemte om. Det helt overvældende ja i sidste uge var modsat en kvittering for, at arbejdsgiverne her i 2005 var parate til at aftale en anvendelse af lønmidlerne, der i langt højere grad passer til arbejdet i folkeskolen.

Helt tilbage i 1997 udtalte arbejdsgiverne, at det var nødvendigt, at medarbejderne accepterede et lønsystem, hvis det skulle blive en succes. Forhandlerne i 2005 viste, at de var parate til at tage konsekvensen af dette i øvrigt indlysende synspunkt.

Selv om der er en stor forskel på de to resultater, er der samtidig en meget logisk sammenhæng. Afstemningen i 2002 viste med tydelighed, at Ny Løn ikke var accepteret af lærerne og børnehaveklasselederne i folkeskolen. Sammen med andre grupper markerede vi på den måde meget klart, at det var nødvendigt med forskellige lønmodeller, og skabte dermed forudsætningerne for de resultater, vi har nået på det område denne gang. Heldigvis faldt vi i 2002 ikke i den grøft at bruge alle vores kræfter på at være frustrerede over, at vi på trods af det massive nej alligevel blev omfattet af Ny Løn. Vi gik derimod konstruktivt ind i rekonstruktionen af forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, og vi sikrede en fælles afklaring af vores ønsker til et nyt lønsystem. Vi brugte med andre ord nejet konstruktivt og lagde en langsigtet strategi for et lønsystem, der kan understøtte den professionalisme, som vi gerne vil stå for i folkeskolen.

Overenskomstforhandlingerne er slut for denne gang, men i Danmarks Lærerforening er vi allerede i gang med overvejelserne om, hvordan vi kan fortsætte den positive udvikling af vores lønsystem. Vi ved, at et stort engagement hos dygtige lærere er den afgørende forudsætning for kvalitet i undervisningen. Vi løfter kun kvaliteten, hvis vi påtager os et fælles ansvar for at udvikle skolen. Derfor passer en individuel konkurrence om en afgrænset lønsum på den enkelte skole ikke til vores arbejde. Det helt utroligt flotte ja i sidste uge var en lige så klar markering af dette, som nejet var det i 2002. Jeg vil gerne sige tusind tak til de mange medlemmer, der på den måde har været med til at styrke foreningen i bestræbelserne på at skabe et godt lønsystem i folkeskolen.

Anders Bondo Christensen er formand for DLF


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ