Integration er en holdsport

Drengeklasse på Abildgårdskolen i Odense skrev den bedste avis. Konkurrenceelementet betød meget for eleverne og så det at arbejde mod et langsigtet mål, siger klasselæreren

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

9.b på Abildgårdskolen i Odense deltog i en konkurrence om at udgive den bedste avis og vandt. Det har styrket både fagligheden og trivslen i klassen.

»Det handler om at give dem en tro på, at de kan noget. Og så handler det om de lange processer«, siger Thomas Christensen.

Sammen med Torben Lindholm er han klasselærer for 9.b på Abildgårdskolen i udkanten af den odenseanske bydel Vollsmose. 9.b er en klasse med 13 drenge, hvoraf syv er tosprogede. Ingen piger. Tidligere var der fem, men da et par af dem flyttede, kom pigerne for meget i undertal. Derfor rykkede de tilbageværende ind i naboklassen.

Ifølge de seneste Pisa-undersøgelser læser og skriver mange tosprogede elever dårligt. Sådan var det også tidligere i 9.b, men alligevel vandt klassen i december Avisen i Undervisningens (AiU) konkurrence om at udgive den bedste avis.

Vigtigt med konkurrence

Abildgårdskolen ligger med den trafikerede Ejbygade til den ene side og til den anden Vollsmoses betonbyggeri, hvor alle eleverne bor.

Klassen begyndte så småt at arbejde med journalistik i danskundervisningen i 5. klasse, og det er heller ikke første gang, de deltager i AiUs konkurrence. Tidligere er klassen blevet nummer tre og to i den fynske del af konkurrencen. I januar kom så beskeden om, at 9.b havde vundet den landsdækkende konkurrence.

»Første gang, vi deltog, var det bare sjovt at prøve, men denne gang ville vi vinde. 25.000 kroner er mange penge«, siger en af eleverne, Haydar Fayli, og afslører en vigtig faktor for, hvorfor netop denne klasse gik hen og vandt. En faktor, som klasselæreren også har bidt mærke i.

»Det er en flok drenge, som er utroligt konkurrencemindede, og det er helt klart en styrke. De giver ikke op«, siger Thomas Christensen.

Han forklarer, at det ligeledes har været en fordel at arbejde med en ren drengeklasse, fordi det har været med til at skærpe konkurrenceelementet. Det handler bare om at bruge det på den rigtige måde.

Bedre sprog med sms

Rent fagligt har det haft betydning for klassen at deltage i aviskonkurrencen. Konkurrenceelementet kombineret med at have et langsigtet mål i danskundervisningen har givet resultater for især de tosprogede. Et langt, sejt træk har skabt resultater for 9.b.

En meget stor del af danskundervisningen drejer sig om journalistik, og derfor kunne klassen fra starten af skoleåret spore sig ind på konkurrencen, som fandt sted i uge 44. Her skulle alle artikler, billeder og alt layout klares.

»Når man arbejder med tosprogede, er det helt nødvendigt at arbejde i længere processer. Derfor har vi brugt journalistik som gennemgående tema siden 5. klasse. At få et godt dansk tager lang tid«, siger Thomas Christensen.

Han forklarer, at journalistik er et godt redskab i danskundervisningen. Eleverne arbejder med sproget, men samtidig kommer de også ud og møder det nye og fremmede. I en klasse med mange tosprogede kan det fremmede element godt være dansk.

Eleverne er også selv bevidste om, at avisprojektet har været en gevinst.

»Jeg er blevet bedre til at læse og stave, men også bedre til at tale med andre. Det bliver man nødt til, når man skal ud at interviewe folk«, siger Haydar Fayli. Han er 16 år, iraker og har boet i Danmark i seks år.

Klassekammeraten Ahmad A. Rahman nikker:

»Man får mere selvtillid og mod til at tale med folk, man ikke kender. Det skal man også kunne senere, når man for eksempel skal ud at søge job«, siger han. Ahmad A. Rahman er 16 år, statsløs palæstinenser, og han og familien kom til Danmark, da han var 11 måneder. I en halskæde bærer han et lille palæstinensisk flag af små perler.

Og netop Ahmads fremskridt er et godt eksempel.

»Ahmad er en, som virkelig arbejder med sit sprog. Da jeg fik klassen i 5., fik jeg at vide, at ham skulle jeg sætte til en masse praktisk, for han var ikke ret god til at skrive og stave. Det var han virkelig heller ikke, men computerhjælp, avisprojekterne og smser på hans telefon har gjort ham mere velformuleret. Selvfølgelig har sprogstøttetimer også hjulpet ham. Og så har han en meget stor personlig motivation«, siger Thomas Christensen.

Vollsmose er en god historie

Ifølge klasselæreren har aviskonkurrencen ikke kun givet klassen en sejr og en pengepræmie. Den har også været med til at rydde op på de indre linjer. For et par år siden var der en elev fra skolen, der slog en anden med et hjørneflag til et fodboldstævne. Det var medvirkende til at give hele skolen et dårligt image, og den opgivende stemning spredte sig også til 9.b, forklarer Thomas Christensen.

Derfor var det en svær opgave for lærerteamet at skabe glæde i klassen og give eleverne en tro på, at de kan noget.

Lærerne sagde til eleverne i klassen, at de skulle gå ud og kigge på Vollsmose og beskrive både de gode og de dårlige sider ved bydelen.

»Der er så mange spændende historier at fortælle fra Vollsmose, fordi der bor så mange forskellige mennesker«, siger Ahmad A. Rahman.

Konkurrencen gav eleverne lyst til at fortælle andre om Vollsmose.

»At deltage i konkurrencen har skabt et usædvanligt godt sammenhold i klassen. Tidligere var der en araber-dansker-konflikt, som også stod beskrevet i vores årsstatus. Den konflikt er der ikke mere, og en del af fremskridtene skyldes afgjort denne konkurrence. Det har været en holdsport«, siger Thomas Christensen.

»Alle har været sammen om det her, fordi vi alle sammen gerne ville vinde«, siger Haydar Fayli.

Ahmad A. Rahman forklarer, at de har læst hinandens artikler og givet hinanden kritik på, hvordan de fungerede.

Vi kan integrere

»Eleverne og os lærere er egentlig mest glade for, at vi har vist, at vi kan finde ud af det her med integration«, siger Thomas Christensen.

Han mener ikke, at tosprogede elever blot skal tilpasse sig en dansk virkelighed, men at man skal få det bedste ud af det, når forskellige kulturer mødes. Hans egen klasse er et godt eksempel, hvor klassens etniske mangfoldighed fungerer som en resurse og ikke som en hindring.

»Og så er det jo dejligt, at avisdommerne er enige«, siger han.

jrjohansen@dlf.org

En avis om tro

»Tro« var emnet for den konkurrence, som Avisen i Undervisningen (AiU) udskrev, men 9.b på Abildgårdskolen valgte ikke at fokusere på religion. I stedet blev det til historier fra deres eget lokalområde Vollsmose.

I vinderavisen kan man blandt andet læse om:

en iransk flygtning, som efter lang kamp endelig har fået opholdstilladelse og nu er begyndt at tro på en fremtid i Danmark

en palæstinenser, der tror på Jihad

interview med Socialdemokraternes næstformand Lotte Bundsgaard og hendes mand, Søren Thorsager (Socialdemokraterne), som er formand for Børne- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Begge har en fortid som folkeskolelærere i Vollsmose, og de fortæller i interviewet om deres tro på demokratiet

troen på den store gevinst, som kan føre til ludomani.

Vinderavisen kan læses på www.aiu.dk

Powered by Labrador CMS