Pensionerede lærere søges

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan godt lade sig gøre at beholde kontakten til skoleverdenen, selvom man er pensioneret. Dansk Skolemuseum søger pensionerede lærere, som har lyst til at indgå i museets hold af frivillige. Som tilknyttet til museet har du mulighed for at deltage i museets aktiviteter som for eksempel åbninger af udstillinger og foredrag. I september arrangeres en faglig udflugt. De frivillige står for undervisningstilbud til skoleklasser og rundvisning, mens nogle også arbejder med særsamlinger. Som frivillig kommer du typisk én fast dag om ugen fra klokken 10 til 14 eller 16, men der er mulighed for at træffe andre aftaler efter behov. Har du lyst til at hjælpe museet, så kontakt museumsleder Keld Grinder-Hansen på telefon 3315 5810. www.skolemuseum.dk

Powered by Labrador CMS