Debat

Det fæle Pisa-dyr

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor Erik Jørgen Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet kæmper i Folkeskolen nummer 10 fortsat mod det store fæle Pisa-dyr, som han synes mangler et skelet eller er kendetegnet ved luset pels med en masse løse hår, ligesom det er dyrt og unyttigt at have gående. Af og til sekunderes Erik Jørgen af nogle få andre nuværende og en forhenværende ridder, der ikke synes, kongen skal have mulighed for at udnytte, at dyret en gang hvert tredje år kan spy ild.

Det kan dog undre, at der efterhånden er 57 andre lande i verden, hvor førende reservater synes, at Pisa er et spændende og nyttigt dyr, man gerne vil passe og pleje, ligesom kongerne gerne vil lutres af ilden. Stort set ingen riddere stiller op til kamp mod dyret. Mon det er det endegyldige bevis på, at man her i Danmark finder de klogeste?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler