Svendeprøven. Sådan valgte flere medier at beskrive Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensens rolle inden forhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og de kommunale arbejdsgivere (KL). Selv har han ikke taget forhandlingerne som en prøveballon på sine personlige evner.

»Jeg har aldrig haft sommerfugle i maven på grund af egne ambitioner. Jeg har leveret det resultat, jeg kunne. Selvfølgelig er en overenskomst noget meget konkret. Jeg er meget glad for, at det lykkedes. Og glad for at det var en enstemmig hovedstyrelse, der bakkede resultatet op«, siger Anders Bondo.

Ingen arbejdstid

Anders Bondo har ikke hænderne højt hævet i sejrsrus. Han fik forhandlet en lønaftale hjem, der passer til den professionelle lærer, men den arbejdstidsaftale, som han rejste landet rundt for at fortælle medlemmerne om, vendte de kommunale forhandlere tommelfingeren ned til.

»Jeg synes, det er smadder ærgerligt. Indholdet af den arbejdstid, vi foreslog, ville helt sikkert have givet en bedre ramme for den undervisning, vi står for«, siger han.

Selv et tilbud om en såkaldt »dobbelt fortrydelsesret« ville kommunerne ikke tage imod. I november tilbød Bondo, at man indgik en aftale, evaluerede den og først derefter tog endelig stilling til, om den var god nok. Senere i forløbet tilbød han også, at kun de kommuner, der frivilligt ønskede at prøve aftalen af, skulle gøre det de første to år.

»Jeg synes, vi gav KL meget. De behøvede ikke tvinge nogle kommuner ind i den her aftale. Det var et enestående tilbud«, siger Anders Bondo.

Fra tue til tue

Mens forhandlingerne løb, ventede både kommuner og kredse på, hvad udfaldet af de centrale forhandlinger ville blive. Allerede efter den gældende aftale kan man nemlig lokalt lave noget, der ligner Anders Bondos tilbud til KL. Men kun få deriblandt arbejdsgivernes chefforhandler, borgmester i Herlev Kommune Kjeld Hansen valgte at indgå en lokal arbejdstidsaftale, inden de centrale forhandlinger sluttede.

»Så snart vi konstaterede, at arbejdstidsaftalen ikke blev en del af den centrale overenskomst, skrev vi ud og spurgte, om der var nogle kredse, der vil have aftalen. Så er vi parate til at rykke ud og hjælpe, så den kan gælde fra næste skoleår. Vi tror stadig på de principper, vi har præsenteret KL for«, siger Anders Bondo.

Det fremtidige arbejde med arbejdstidsaftalen skal nu diskuteres i hovedstyrelsen.

»Det groteske er, at vi har mødt stor forståelse langt ind på arbejdsgiverside. En forståelse af, at det vil skabe mindre bureaukrati, at det vil fremme en ledelsesrolle, som vi er fælles om og ønsker. Men KL havde ikke modet og viljen til at indgå en aftale, som bandt den enkelte kommune«.

Lærernes lønaftale

Kommunernes forhandler Kjeld Hansen sagde efter de afsluttende forhandlinger, at de, der havde valgt kun at sætte 1,25 procent af lønsummen af til de lokale forhandlinger, risikerede et kurstab på pengene.

»Det er der ikke nogen, der ved noget som helst om på nuværende tidspunkt«, siger Anders Bondo.

»Vi skal have et lønsystem, der passer til skolen. Og vi vil ikke have dårligere lønudvikling end andre. Det er hverken i vores eller arbejdsgivernes interesse«.

Ny Løn var en forfejlet måde at motivere lærere på, mener Anders Bondo.

»Et lønsystem, der ikke skaber motivation, men frustration, taber man i det lange løb på økonomisk, og en sådan utilfredshed er med til at forringe fagets status«.

Lærerne har parkeret deres lokale lønmidler i et tillæg. Alligevel vil der stadig være lokale lønforhandlinger. Når ældre lærere går fra, og yngre bliver ansat, bliver der frigjort penge til lokale lønforhandlinger.

»Dem har vi bestemt ikke afvist at forhandle i form af eksempelvis rekrutteringstillæg med løntillæg på de første løntrin, som en række kredse allerede har gjort. Arbejdsgiverne har en forventning om, at vi stadig kan forhandle lokale midler, og det kan vi også«, siger Anders Bondo.

Fremtidens lærerløn

I overenskomstperioden skal hovedstyrelsen nærme sig en helt ny lønmodel til lærerne.

Anders Bondo mener, at det ville være godt, hvis man kunne bygge videre på den projektløn, som parterne blev enige om i denne omgang.

»Vi kan ikke stille os tilfredse med, at ting kun bliver løftet på en enkelt skole. Skolerne skal generelt have høj kvalitet. Derfor skal vi prøve at lave fælles projekter, der forpligter lærere og skoleledere på den enkelte skole ikke at vi skal sige, hvordan de skal lave det, men bare at de skal lave noget«.

Men kommunernes chefforhandler Kjeld Hansen mener, at lærerne stadig skal sætte penge af til de lokale lønforhandlinger. Efter fremlæggelsen af overenskomstresultatet sagde han, at alt andet ville være »absurd og uforståeligt«.

»Det, der er absurd, er, hvis man bliver ved med at afsætte penge til et system, som hverken den ene eller anden part kan se noget rigtigt fornuftigt i. Jeg synes, begge parter må være godt tilfredse med, at vi prøver at bringe det her ind i nogle rammer, som ikke er absurde«, siger Anders Bondo.

mbtrier@dlf.org

»Lærerne har givet Ny Løn dødsstødet. De har fået lavet lokal løn som et tillæg, hvor alle får det samme. Så er der ikke meget tilbage af tanken om, at man skal præmiere den enkelte medarbejder«, mener arbejdsmarkedsforsker Betina Rennison, der i 2002 var med til at offentliggøre en stor undersøgelse om Ny Løn i amter og kommuner.

Hun mener, at Anders Bondo Christensen har skabt en meget givende lønstrategi.

»Den faglige stolthed sættes højst. Det er ligesom kaldet, der stadig lever. Lærerne vil have løn efter, hvad de er værd rent fagligt. De vil ikke have løn efter, hvad lederen skønner, man har fortjent. Det betyder ikke, at man er ligeglad med lønnen. Anders Bondos lønstrategi har været ganske fordelagtig. Han har slået på, at den faglige stolthed skal give mere i løn. I modsætning til sygeplejerskerne, der har sat kaldet i skammekrogen og sagt, at de skal udvikle sig til en ren lønmodtagerkultur«.

»Lærerne forsøger at holde fast i en professions-identitet, og det er også det, der kan give dem kronerne«, siger Betina Rennison.