Med et minde fra Bertel Haarders første periode som undervisningsminister bød Jens Færk, formand for Lederforeningen, i sidste uge den engagerede Venstre-politiker velkommen på Lederforeningens landsmøde i Odense.

»Du kaldte os skoleledere for klamme karklude. Det ser jeg gerne slettet af dine kærlige klap til folkeskolen«, sagde Jens Færk.

Bertel Haarder huskede, at han i 1988 fik overrakt Den Gyldne Karklud af skoleledernes daværende formand, Birgitte Darr.

»Men jeg talte ikke om klamme karklude. Jeg sagde, at en leder ikke skal være en karklud, der tørrer op, når ulykken er sket, men at han skal gå foran. Det kunne du selv have sagt, Jens«, replicerede Bertel Haarder.

Den genudnævnte undervisningsminister indbød skolelederne til at samarbejde om at udvikle folkeskolen.

»Jeg skal ikke fortælle, hvordan vi laver en god skole. Vi skal finde frem til den gode praksis, vi allerede har i Danmark. Vi skal teste eleverne for at finde ud af, hvem der skal have et lille skub, og for at se, hvor det går godt«.

Og der er nok at tage fat på, mente Bertel Haarder.

»Udtrykket Verdens bedste folkeskole stammer fra OECD, som på et tidspunkt analyserede sig frem til, at Danmark havde en god skole. Jeg var skeptisk. Vi var langt fremme med enhedsskolen, men først med den kedelige læseundersøgelse fra 1992 fandt vi ud af, at enhedsskolen ikke skabte lighed. Det skal vi have rettet op på«, sagde Bertel Haarder til landsmødets 350 deltagere.

Spændende opgave for ledere

Også specialundervisningen skal der gøres noget ved.

»Vi har store resurser til specialundervisning i Danmark, men vi får ikke nok ud af dem, blandt andet fordi al for megen undervisning foregår, mens resten af klassen har dansk eller matematik«.

Når de fleste børn alligevel går i skolefritidsordning, sker der ikke noget ved at give ekstra undervisning efter normal skoletid, mente Bertel Haarder.

Han erkendte, at planen om at målrette 10. klasse til svage elever ikke er et af de populæreste punkter i regeringsgrundlaget. Men det er et af de mest nødvendige.

»Jeg har allerede fået skældud, så nu kan jeg lige så godt gennemføre ændringerne. 10. klasse skal ikke være afslutningen, men begyndelsen på noget. Vi bruger to milliarder kroner på 10. klasse om året. De penge skal vi have mere ud af. Det er en spændende ledelsesopgave«.

Men hvorfor sende en del af en generation ud af folkeskolen med prædikatet »svage elever«?, spurgte Ole Thorn Madsen fra Lederforeningen.

»Det er et problem, at eleverne risikerer at blive stemplet som svage«, erkendte undervisningsministeren. »Derfor skal vi servere muligheder, som hjælper dem videre i uddannelsessystemet. Vi skal åbne flere indgange til arbejdsmarkedet, så unge, herunder tosprogede, får lov at vise, at de duer til noget«.

Skoleledere på en piedestal

Bertel Haarder vil også samarbejde med skolelederne om, at de bliver bedre uddannet.

»I regeringen vil vi bakke jer op i det vanskelige arbejde, I har. Vi vil sætte jer op på en piedestal«, sagde Bertel Haarder og fik forsamlingen til at bryde ud i grin.

»Ja, det sagde jeg virkelig. Men så vigtig er ledelse, og jeres land venter meget af jer. Hvis I føler, det er for meget, så tænk på, at nationens øjne også hviler på mig. Sjældent har folkeskolen fyldt så meget i et regeringsgrundlag som nu. Det er en spændende opgave, og I har en nøgleposition«, sagde Bertel Haarder.

folkeskolen@dlf.org