For et par år siden traf jeg en ung japaner. Hun havde lært sig dansk og var taget hertil for at studere børnelitteratur. Udspekuleret, tænkte jeg. Så kunne hun nå at køre sig selv i stilling som autentisk forståsigpåer, når nu japanerne også ville deltage i H.C. Andersen-jubilæet. Men nej, det var ikke eventyr, hun var ude på. Genstanden for al hendes møje var en helt anden type børnebøger, nemlig om skilsmisser. Det var et tabu i hendes hjemland og absolut ikke noget, man fortalte børn om. Så nu sad hun og læste sig igennem socialrealistiske 70er-bøger, den ene mere traurig end den anden.

Nogen burde sende hende denne her. For mere livsbekræftende fortælling kan man ikke ønske sig. Otte et halvt-årige Josefine og hendes velholdte mor ønsker sig en ny far. Men det er ikke en, man hverken kan ønske sig til jul eller vinde i et skydetelt, erfarer hun.

Da mor og datter tager på charterferie, kommer der gang i sagerne. Længe ser den tankelæsende hoteltjener ud til at være favorit, men da han bliver for meget af det gode, forlader det kvindelige selskab den virkelige verden gennem en port ind til kongens slot. De kan jo ikke vide, at selvsamme konge havde for vane at vælge sine koner blandt de kvinder, der havde valgt netop denne port. Men som en anden hertug Blåskæg blev de udkårne skaffet af vejen efter nogen tid.

Forklædt som to sække kartofler lykkes det at flygte ud på et skib med en ensom skibsfører fra hjemlandet. Heldigt hvis det ikke var, fordi den sympatiske kaptajn var kommet til at stille selveste troldkvinden Kirke ægteskab i udsigt. Det lykkes dog de tre at undgå at blive forvandlet til grise ved at spille familie en vane, de lige så godt kunne tage med sig hjem.

Fortrinlig oplæsningsbog til indskolingen og lidt over.