Undervisningens effekt skal undersøges

Hidtidige foranstaltninger har ikke haft den store virkning på læseniveauet, så nu skal der udvikles midler, der faktisk har effekt, siger Bertel Haarder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I første omgang er Bertel Haarder kun villig til at lade sig interviewe om principper og om regeringsgrundlaget. Konkrete meldinger om enkeltsager, lovforslag og andre initiativer må vente. Men både principielle tilkendegivelser og fortolkning af regeringsgrundlaget fortæller om konsekvenser for skolens hverdag.

For eksempel om en ny statslig styrelse, der skal evaluere skoler og kontrollere kvalitet. Om at ministeriet skal kontrollere kommunerne, at kommunerne skal kontrollere skolerne, og at lærerne skal teste eleverne.

Det ligner ikke en haardersk model med et nyt statsligt overkontrolorgan?

»Det kan du have ret i, og min personlighed har ikke ændret sig. Men det er en del af det alarmsignal, vi gerne vil sende ud, og det sætter både skolen og ministeriet i en ny situation«, siger Bertel Haarder.

En god dansk mellemvej

Regeringen vil forsøge sig med nye midler til forbedring af skolens kvalitet, når nu alt det andet, der er prøvet, enten ikke virker eller virker for langsomt. Men der skal ikke laves dobbeltarbejde, forsikrer Haarder.

»Jeg vil ikke have overlappende evalueringer, og jeg har ikke tænkt mig at lægge op til et statsligt styringssystem. Til gengæld har jeg altid været tilhænger af resultatstyring og dermed også resultatmåling, som ikke behøver at lægge skolen i lænker. Jeg vil prøve at finde en god dansk mellemvej. Jeg er opmærksom på, at der er en række instanser, der tilsyneladende skal evaluere det samme, og jeg lover, at vi finder frem til en arbejdsdeling, så man ikke skal evalueres af både ministeriet og kommunen. Det vil jeg tale med KLs formand og næstformand om, de er jo stærkt bekymrede ved det nye evalueringsforetagende, som omtales i regeringsgrundlaget«.

Både du og Ulla Tørnæs har sagt, at test skal være et værktøj for lærerne, så undervisningen kan blive bedre, men det, regeringen foreslår, er mere et sammenligningsværktøj?

»Hvis man ikke får afdækket problemet, får man heller ikke gjort noget ved det, derfor skal alle testes. Eleverne løser forhåbentlig allerede i dag mange opgaver. Det nye er at sætte dem til at løse opgaver, så de kan sammenlignes på nationalt niveau«.

Og sammenligningen med bacongrisen holder ikke, mener Haarder. Den radikale Marianne Jelved har sagt, at ligesom grisen ikke bliver tungere af at blive vejet, bliver eleven heller ikke dygtigere af at blive testet.

»Det billede dur ikke. Børnene mærker ikke, at de bliver testet. Det er bare en opgave, som tilfældigvis er den samme som den, alle de andre på samme klassetrin får«.

Men nationale sammenligninger viser ikke læreren, hvor han skal sætte ind i undervisningen. Læseprofessor Carsten Elbro har her i bladet sagt, at der er meget mere brug for effektundersøgelser. Forskning, der dokumenterer, hvad der virker, og hvordan det virker.

»Jeg kan garantere, at nogle af de ekstra penge vil blive afsat til udstrakt brug af effektmåling. Indtil nu har vi set forskellige foranstaltninger, som tilsyneladende ikke har haft den store virkning på læseniveauet. Det er ved at være sidste udkald nu, så vi må udvikle nogle midler, der faktisk har effekt. Så vil det også være meget lettere at overbevise både forældre, ledere og lærere om, at de skal bruge dem«.

Naturfag er nødlidende

Regeringen prioriterer dansk og historie, men er naturfagene ikke mere nødlidende?

»Det har du fuldstændig ret i!«

Er der ikke fare for, at naturfag kommer i klemme, når I skal finde flere timer til dansk og historie?

»Det, synes jeg, er et godt spørgsmål. Det vil jeg tænke over. Men jeg har et par ideer til, hvad der kan gøres for naturfag, både på seminariet, på gymnasiet og i folkeskolen, men dem er jeg endnu ikke klar til at lufte«.

Er det korrekt opfattet, at der ud over til dansk og læsning ikke er afsat penge til de nye initiativer?

»Der er afsat 50 millioner kroner til renovering af naturfagslokaler i år og 125 millioner kroner hvert år de næste tre år, som kommunerne kan søge, hvis de også selv vil spæde til« (se artiklen »Så kan der søges penge til naturfags-lokaler« på www.folkeskolen.dk, Redaktionen).

»Og så har regeringen reserveret ti milliarder over fem år til forskning og uddannelse, og vi har endnu ikke afgjort, hvordan pengene fordeles. Men der afsættes lidt flere resurser til dansk, og vi vil sikre, at penge, vi giver til læsning, virkelig går til læsetræning, så vi er sikre på, at projektet får positiv effekt«.

Er du ikke bange for at få at vide, at du blander dig i det kommunale selvstyre, hvis pengene øremærkes?

»Jo, det er klart. Men dansk er nu engang alle fags moder. Det har den særstilling, at det så at sige er vinduet til hele den boglige og åndelige verden. Det vindue skal altså lukkes op for alle børn. Så vi finder en løsning«.

thejsen@dlf.org