Debat
0   234

Fagligheden i folkeskolen

Som det fremgik af Folkeskolen nummer 9 har regeringen en handleplan for læsning.

I den plan indgår det, at:

Artiklen fortsætter under banneret

der skal oprettes et råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.

dette råd skal afgive en årlig beretning til undervisningsministeren om kvaliteten i folkeskolen og forslag til forbedringer.

rådet skal støttes af en ny statslig styrelse, som skal stå for udarbejdelsen af de nationale test, dokumentere folkeskolens resultater, evaluere skolen, administrere prøver og eksaminer og føre tilsyn med kommunernes overholdelse af folkeskoleloven.

kommunerne skal udarbejde en årlig tilsynsrapport.

De nye nationale test skal udarbejdes, afprøves, rettes og standardiseres. Derefter skal eleverne testes og prøverne evalueres, inden testene kan bruges til deres egentlige formål: vejledning af lærerne om elevernes kompetencer og potentialer.

Efter min mening kan pengene bruges meget bedre og fagligheden styrkes meget hurtigere, hvis vi i stedet for udnytter den store faglige viden, der allerede findes i folkeskolen, bedre.

Udnævn skoleåret 2005-2006 til »Læsningens år«.

Hver skole danner et »danskudviklingsteam« af de mest engagerede dansklærere på skolen.

Dette team får tid til planlægning af et internt danskkursusforløb på skolen.

Skolens øvrige lærere får tid til deltagelse i kurserne.

Der afsættes penge til indkøb af nye bøger og ekstramaterialer.

Skolebiblioteket indkøber lette faglige bøger med lavt lixtal.

Skolen indkøber computere, som udlånes til elever med særlige behov.

Der afsættes ekstra tid til skole-hjem-samarbejdet.

Næste år kunne så være »Matematikkens år«.

Næste år kunne ...

På denne måde vil alle elever få styrket fagligheden i løbet af få år.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ