Anmeldelse

H.C. Andersens virkelige verden

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan H.C. Andersens virkelige verden faktisk var, kan godt diskuteres, i hvert fald hvis man bruger hans omhyggeligt tilrettelagte dagbøger som kilde. Men nogle facts ligger fast, og i denne pæne lille bog får vi nogle af de karakteristiske: Den fattige barndom i Odense, rædselstiden på Slagelse Katedralskole og hans vej fra kvistkamre til herskabsstuer. Læseren, som vel typisk går i en klasse på mellemtrinet, får i få ord fortalt om et samfund med store sociale forskelle og grusom behandling af afvigere. Når det kan lade sig gøre på de få sider, skyldes det de gode illustrationer, som dels er Per-Erik Hedmans nytegnede situationsbilleder, dels stammer fra et godt arkivarbejde. Blot synd, at der ikke er flere oplysninger om de gamle billeder end ejerskab og ophavsret. Eleverne må tro, at Copy-Dan var en af periodens dominerende kunstnere.

Men et godt sted at begynde. Også for lidt ældre, læsesvage elever.