Konceptet ligner noget, der er udpønset under en julefrokost i fortællerklubben og sendt på omgang blandt de sammensvorne. Foreløbig er der nu kommet fem bind af forskellige forfattere om sjakket, der består af fem 11-13-årige og en hund med livsstilsproblemer. De har dannet en detektivklub, der i den grad lider under mangel på skumle og dramatiske begivenheder på den del af jordkloden, de er havnet på: Et forstadskvarter med blandet bebyggelse og forudsigelighed.

Men et af sjakkets medlemmer bliver fuppet til tyveri i butikscentret, og så er det med at få distraheret centervagten, inden han får ringet til politiet. Olsenbandeinspireret slapstick kan man ikke få for meget af. Her virker det fint, nervepirrende og hele tiden lige ved at gå galt.

Sproget vrimler med stilmarkører fra her og nu, som sikkert vil tage sig pudsige ud om få år.

Til gengæld er der evigtungt diskussionsstof for sjakkets jævnaldrende i slutningen. For skal den, der gennemførte nederdrægtigheden, straffes med tørre slag eller med velvalgte ord fra en pigemund, der også lige har lært at kysse?