»Luder! Negerboller ... Fuck dig!« er udtryk, som man møder i en ganske almindelig 3. klasse. Jeg bliver overrasket, når jeg hører nogle niårige piger synge en hjemmelavet sang: »Jeg er smuk, dejlig og sexet«. Chokeret, når en dreng i kristendomstimen skal give sit bud på en gylden leveregel og siger: »Man må have sex med alle«.

En dreng nævner, at han har set sin fars pornofilm, en anden siger, at der da er sex i næsten alle film for eksempel i »James Bond«. Efter at have sagt det rejser han sig og stønner op og ned ad den tomme stol, der står ved siden af.

Ja, jeg bliver rystet og må sige til mig selv, at det i princippet ikke er børnene, der er noget galt med de afspejler jo blot det samfund, de lever i.

For jeg må give drengen ret i, at der er sex-scener (og seksuelle undertoner) i mange film. Børn ser tydeligvis meget af det, der sendes i tv. Derudover kan de i radioen høre sange med tekster som »hun har en stor pik, og det burde hun ik« eller »jeg vil i seng med de fleste« for ikke at nævne alle de halvnøgne kvinder, som de ser på busser og plakatsøjler.

Der er ikke noget galt eller forkert i sex, men der er noget galt, når børn bombarderes med det så tidligt, at det fylder så meget i deres bevidsthed som niårige. Jeg mener, at børn frarøves deres barndom, hvis de skal forholde sig til sex (især en pornografisk version) så tidligt. Der bliver lagt et stort pres på dem, hvis de skal være eksperter på området inden seksualundervisningen og puberteten.

Hvor er den censur blevet af, som skal beskytte børnene? Ja, for det er vel ikke barndommen, der skal bortcensureres? Hvem vil være ansvarlig for en mediepolitik, som tager højde for, at en stor del af seerne og brugerne er børn?