Debat
0   324

Funktionel analfabetisme

Grundlaget for at bruge Pisa-undersøgelserne konstruktivt udhules, når forskere ikke siger fra over for politisk misbrug

I Undervisningsministeriets pressemeddelelse den 6. december om Pisa-resultaterne blev 17 procent af eleverne stemplet som funktionelle analfabeter. Det var i samme pressemeddelelse, at de påtvungne statstest, der er en del af det nye regeringsgrundlag, blev præsenteret første gang. Men selvom begrebet funktionelle analfabeter ikke er nævnt i Pisa-undersøgelsen, har ingen af de ansvarlige forskere taget til genmæle, når vi igen og igen i den forløbne valgkamp har hørt undersøgelsen udlagt som, at en femtedel af eleverne (og halvdelen af de tosprogede) forlader skolen uden at kunne læse. En påstand, som de færreste lærere har kunnet genkende fra virkeligheden ude i klasserne. Med god grund. For billedet er ikke korrekt.

Professor Peter Allerup er med i forskerteamet bag Pisa og har derfor adgang til de data og hemmelige test, som vi andre ikke må se. Til Politiken den 21. februar fortæller han, at flere af de elever, som ministeriet stempler som analfabeter, ville få en karakter tæt på et 8-tal, hvis Pisa blev opgjort efter den almindelige karakterskala. At kalde elever, der kan læse en avis, for analfabeter er, som Peter Allerup konkluderer, helt ude i hampen.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er måske forståeligt, at et ministerium ønsker at hjælpe ministeren med en politisk dagsorden, der var sat, allerede før undersøgelsen var offentliggjort, men det er beskæmmende, at de ansvarlige forskere for undersøgelsen, der sad ved siden af ministeren ved offentliggørelsen, ikke siger fra. Det er ikke bare »en strid om ord«, når de svageste læsere i undersøgelsen bliver stemplet som funktionelle analfabeter. Vi må gå ud fra, at de politikere, der siger, at danske børn ikke kan læse, selv tror på påstanden. Den statskontrol og de statstest, der er på den politiske dagsorden, bygger derfor på en fordrejet konklusion.

Reelt har Danmark relativt få svage læsere, men derfor kan der være god grund til at give dem et løft. Det er derfor positivt, at regeringen foreslår en national handlingsplan for læsning. Danmarks Lærerforening foreslog allerede sådan et initiativ sidste forår, og vi medvirker stadig gerne. Men et konstruktivt initiativ må bygge på skolens virkelighed og ikke på en afsporet debat og politiserede undersøgelsesresultater, hvis datagrundlag kun de indviede har adgang til. Lad os tage afsæt i de mangfoldige tiltag, der allerede er i gang i kommuner og på skoler. Tiltag, som mange steder har vist deres værdi, og som de knap 20 procent af kommunerne, der endnu ikke har igangsat en forstærket læseindsats, kan blive inspireret af.

Ole Holdgaard er formand for DLFs pædagogiske udvalg


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ