Lærernes trivsel skal gennemsyre alt

Der tales for indforstået om arbejdsmiljø. Men meningen er, at det skal være en del af skolens hverdag og af det samlede politiske arbejde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor ses arbejdsmiljø som noget løsrevet noget selvstændigt? Det burde være integreret i alt arbejde på skolen. Men en kort række udsagn viser med tydelighed, at sådan ser virkeligheden ikke ud.

Astrid Schjødt Pedersen, formand for DLFs organisationsudvalg, kom på foreningens arbejdsmiljøkursus i sidste uge med en række udsagn. For eksempel »arbejdsmiljø er dybt integreret på skolerne«. Der var 22 deltagere på kurset, og kun to satte kryds ved dette udsagn. Derimod var der rigtig mange kryds ved udsagnet »arbejdsmiljø er først interessant, når noget går galt«.

En kort vejledende rundspørge blandt kredsenes arbejdsmiljøansvarlige og et tankevækkende resultat. 14 af deltagerne oplever, at opgaven som sikkerhedsrepræsentant er isoleret fra DLFs beslutninger, og ingen mener, at principprogrammet spiller en rolle for sikkerhedsrepræsentanten. Næsten alle svarede, at sikkerhedsrepræsentanten har lavere status end tillidsrepræsentanten både hos ledelse og hos medlemmer.

»Det er ikke nok at være under arbejdsmiljøloven. Rent politisk er det ikke kun dét, vi vil. Arbejdsmiljø er ikke en disciplin i sig selv. Vi skal sikre gode vilkår for lærere, vi skal sikre, at der både nu og i fremtiden er nogle, der ønsker at være lærere«, sagde Astrid Schjødt Pedersen.

Problemer skal afprivatiseres

Nogle af kursusdeltagerne mente, at arbejdsmiljøet er druknet i arbejdstidsforhandlinger, og at der er en tendens til, at det psykiske arbejdsmiljø sorterer under tillidsrepræsentanten. En sagde, at det er ærgerligt, at kollegerne beklager sig over noget forskelligt, men som regel ser problemerne som deres egne og ikke som arbejdspladsens. Hun understregede, at problemerne burde afprivatiseres.

»Min forventning til jer som arbejdsmiljøansvarlige er, at I ved noget om hver eneste skole i jeres kreds. Men hvis ikke I gør det, er det måske ikke jeres skyld. Måske er det, fordi kredsstyrelsen ikke giver plads til dette område«, sagde Astrid Schjødt Pedersen.

Karen Sørensen, formand for Odsherreds Lærerkreds, sagde, at lederne skal mere med, de skal signalere, at arbejdsmiljøarbejdet er vigtigt og gennemsyrer det hele.

»Jeg ser referater fra hovedudvalg, hvor der kun én gang om året står noget om arbejdsmiljø, og det er statistikken over årets arbejdsskader. Men vi er jo med dér, så vi må selv tage det op. Som kredse har vi stor indflydelse på at få arbejdsmiljø på dagsordenen«, sagde Karen Sørensen.

Hun fremhævede, at den arbejdsmiljøansvarlige skal have noget at arbejde ud fra nemlig en politik på området. Det savnede flere af kursusdeltagerne, og et nyvalgt kredsstyrelsesmedlem efterlyste, hvad hendes arbejde egentlig er. Det havde hun ikke fået at vide i kredsen.

Sikkerhedsrepræsentanten har lav status, fordi han ikke har et ordentligt tildelt timetal til arbejdet, mente flere, og svaret fra Henrik Billehøj, formand for arbejdsmiljøgruppen, var, at man har »den fornødne tid«, så det gælder om at fastholde kommunerne og om at orke at tage et slagsmål, når det er nødvendigt.

hlauritsen@dlf.org