Bogense får et fagligt løft

Lærerne på Bogense Skole trækker på Rejseholdets netværk og får et mere kvalificeret grundlag til at træffe beslutninger i forbindelse med det enkelte barn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tegninger og symboler er lettere at forstå for nogle specialklasseelever end det talte ord.

Det er et helt konkret tip, som otte lærere og fem pædagoger i specialklasserækken på Bogense Skole har fået ud af en række temadage og undervisning i at bruge pædagogiske analyser. Det hedder projekt Fagligt Løft og er sat i søen sammen med Rejseholdet, som trækker på sit netværk inden for de amtslige specialskoler.

På temadagene kommer psykologer og andre eksperter ud på skolen og holder foredrag om de udfordringer, lærerne møder hos børn med for eksempel Damp, autisme og AKT (adfærd, kontakt, trivsel). Det er korte oplæg, og hovedvægten ligger på at finde ud af, hvad psykologernes beskrivelser betyder for lærernes praksis.

»Det kan for eksempel handle om, at vi skal bruge flere visuelle hjælpemidler, symboler og tegninger i stedet for at tale. Lærere taler jo meget. Men mange af vores børn er ikke særligt auditivt begavede. Det drejer sig om, at vi skal ramme meget mere præcist i vores pædagogiske metoder«, siger afdelingsleder på specialklasserækken på Bogense Skole, Carsten Seegert.

Samarbejdet med Rejseholdet begyndte for mere end to år siden. Undervejs har det blandt andet ført til tæt sparring med en af amtets specialskoler.

»Vi har uforholdsmæssigt mange børn, som bliver henvist til amtets specialundervisning. Da der så dumpede et brev ind ad døren hos forvaltningen med et gratis tilbud fra Rejseholdet blev forvaltningschefen glad, og vi kontaktede dem«.

Sådan husker Carsten Seegert begyndelsen på samarbejdet med Rejseholdet. Det startede i 2003 og er stadig i gang. Men målsætningen har rykket sig undervejs:

»Vi håbede oprindeligt, at vi kunne flytte nogle børn helt ud af specialundervisning. Men det er ikke lykkedes endnu. Vi har dog fået så gode tilbud hos os, at vi nu får børn, som tidligere blev visiteret videre til det amtslige. Det er jo ikke os, men Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som afgør, hvor børnene skal hen. Vi har nu meget individuelle tilbud og en meget mere fleksibel undervisning. Derfor vurderer PPR, at vi kan rumme flere børn hos os«, siger Carsten Seegert.

Han er selv uddannet lærer og var i 1997 med til at starte Regnbuen, hvor der går 32 elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Desuden har skolen en AKT-klasse med fem elever.

Resultatet af projekterne er blevet en specialklasserække, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om skole og fritidstilbud. Der er individuelle handleplaner og fleksible hold. Lærere og pædagoger står selv for holddannelse og for at tilrettelægge undervisningen. De har ansvar for økonomi og vikartimer.

»Fordi de selv udvikler strukturen og kender hvert enkelt barn så godt, kan de bedre indrette sig, så de i nogle timer for eksempel kan afsætte en af tre lærere til at læse med et lille hold, mens de øvrige to lærere har idræt med resten af eleverne«, forklarer Carsten Seegert. De vil dog aldrig komme til at rumme alle børn, skynder han sig at tilføje.

Handleplaner

Samarbejdet med Rejseholdet begyndte med, at lærere og pædagoger skulle finde deres fagligt og personligt stærke og svage sider. Der var også øvelser i samarbejde. Det dannede baggrund for, at der blev skabt nye selvstyrende team, og et nyt projekt blev formuleret.

Det handlede om at udarbejde bedre og mere kvalificerede individuelle handleplaner for hver enkelt elev. Derfor arrangerede Rejseholdet, at lærerne fik kontakt til Nørrebjergskolen, som har mange års erfaring med at arbejde med individuelle planer.

»Inge Svendsen fra Rejseholdet sidder med et enormt netværk. Hun kender Gud og hvermand og kan hurtigt skabe forbindelse. Hvis vi selv skulle finde ud af det, ville det have kostet meget tid oven i alt det, vi i øvrigt også skal passe. Vi var på besøg på Nørrebjergskolen, og de kom også her. Bagefter byggede vi så vores eget system op på baggrund af deres«.

Lærerne på Bogense Skole brugte sidste skoleår på at udarbejde handleplanerne.

»Det er meget tidskrævende, og jeg er ikke sikker på, at lærerne lige nu synes, at de får lige så meget ud af det, som de har lagt i. Forældre, PPR og andre samarbejdspartnere har også været med undervejs. Men i sidste instans får vi et meget mere kvalificeret grundlag til at træffe beslutninger i forbindelse med det enkelte barn. Skriftligheden betyder, at vi bliver nødt til at overveje, hvordan vi vil tilgodese netop det barn«, fortæller Carsten Seegert.

Rejseholdet har været med til at beskrive projektet og opstille milepæle. De har også ringet og holdt møder undervejs.

»Det sikrer, at vi bliver holdt til ilden. Det er endt med en it-baseret model, som vi netop skal til at evaluere sammen med Rejseholdet«, siger han.

Projekt Fagligt Løft indeholder også et samarbejde med en amtslig skole, som er specialiseret i at udarbejde pædagogiske analyser. Her får Bogense Skole en psykolog ud for at være med til at analysere nogle af børnene. Det skal opkvalificere lærerne fagligt i at bruge systematiske pædagogiske analyser.

De otte lærere har fået en specialpædagogisk grunduddannelse i løbet af det første år efter deres ansættelse. Temadagene er et supplement og sikrer, at alle lærere og pædagoger har en fælles faglig forståelse. Det giver et bedre afsæt for de pædagogiske analyser.

folkeskolen@dlf.org

hlauritsen@dlf.org