Anmeldelse

Klar til kamp!

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jørn Jensen kan skrive om fodbold. Denne gang ligger banen på en strand. Vennerne Jeppe og Oliver er på strandtur. De bader og hygger sig og spiller strandfodbold med nogle drenge. Pigen Louise kommer til, og de beslutter sig for at melde sig til en turnering i strandfodbold. De søger oplysninger om spillet på nettet, ser video om spillet og træner og morer sig. Nogle store drenge chikanerer dem ved at smadre flasker. Bogen slutter med turneringen, hvor vore venner klarer sig godt.

Der er liv og bevægelse over illustrationerne, der er i farver.

Bogen appellerer især til drenge. I centrum står fodboldkampene, der er spændende skildret. Samværet med de forskellige grupper børn og unge på stranden er ligeledes godt beskrevet.

Bogen er nummer to i en serie. Første bog hedder »Vi vil vinde«. Bog nummer to kan læses uafhængigt af bog nummer et.

»Klar til kamp!« kan læses af gode læsere i 3. klasse, men også elever på de følgende klassetrin vil kunne have fornøjelse af bogen. Den bliver indtalt som »bog plus cd«, og opgaver vil kunne downloades fra nettet. Bogen anbefales til selvstændig læsning og til specialundervisning.