I femårsplanernes tid under kommunismen opgjorde Polen møbelproduktionen i vægt, og i Sovjetrusland optalte man produktionen af gulvtæpper i areal.

Og aldrig har man oplevet så tunge møbler og så tynde gulvtæpper.

Det har selvfølgelig ikke været hensigten. Men konsekvensen blev, at kvantitet blev vigtigere end kvalitet. Måle- og kontrolmetoderne gik bag om ryggen på alle og kom til at bestemme over indholdet. Det kan man ryste på hovedet ad. Det var jo dengang og under det forfærdelige system.

Lad os så se på virkeligheden anno 2005. Hvordan med Pisa og de mange test? Ikke intentionerne, hensigterne eller formålet, men konsekvenserne. Hvor tynde eller tunge er de?

Da danske lærere opdagede, at mange Pisa-opgaver var bygget op som »multiple-choice«, hvor det gælder om at vælge en af flere svarmuligheder i en fart, gav de sig til at øve multiple-choice. Dermed skete der en ikke-besluttet glidning. Eleverne trænes, så de kan svare rigtigt, næste gang de testes. Men der er ingen garanti for, at de bliver dygtigere i det fag, der testes. Evalueringsformen kommer til at bestemme over undervisningens indhold.

Pas på, advarer Peter Dahler-Larsen, der er professor i evaluering. Alle skal evaluere. Det står uden for diskussion. Sådan er tidsånden.

Der er også rigtig mange fordele ved det. Men det er vigtigt hele tiden at holde diskussionen åben. Man må gøre sig klart, hvad der skal evalueres, hvorfor der skal evalueres, og hvad evalueringen skal bruges til. For evaluering kan misbruges og kan have skadelige bivirkninger.

Den diskussion er heldigvis godt i gang i folkeskolen, hvor mange arbejder ihærdigt med at udvikle bedre evalueringsmåder. Læs for eksempel om det, der foregår på Egedalsskolen i Kokkedal, som Folkeskolen netop har besøgt. Her har man haft fokus på evaluering i ti år, og de sidste fem år har alle lærere evalueret systematisk gennem hele skoleåret.

»Vi har langsomt bygget evalueringen op. Lærerne prøver forskellige metoder af for at se, hvad der virker. Når et team finder noget godt, går der ikke lang tid, før andre begynder at bruge de samme metoder, og når omkring 75 procent af lærerne har taget metoderne til sig, aftaler vi, at alle gør det«, fortæller skoleleder Kirsten Birkvang.

Og man er langtfra færdig, arbejdet og den fælles lærerfaglige diskussion foregår løbende. For fem år siden var man enige om, at der var behov for skriftlighed i evalueringen, i dag er der fokus på udvikling af fælles kriterier. »Vi skal finde en rød tråd, så det hænger sammen fra børnehaveklassen til 9. klasse«, som skolelederen udtrykker det.

Systematik, skriftlighed og fælles kriterier, hedder tre af skolens perler på evalueringstråden. Lige nu.

Det kaldes evalueringskultur. Og den kan hele tiden blive bedre. Når alle er opmærksomme på, at formålet er at opfylde skolens samlede formål. Og når man hele tiden er på vagt over for de mulige negative bivirkninger.

-th